Revision af WEEE-direktet og retten til genbrug
Kommissionen skal vurdere, om der er behov for en vision af WEEE-direktivet og i givet fald senest i 2026 fremlægge et forslag til et revideret direktiv. Det fremgår af direktivets artikel 24a, som blev tilføjet ved revideringen af direktivet i marts 2024. Kommissionen offentliggjorde i juli 2025 en rapport, som påpegede, at direktivet bør revideres på flere områder.
NGO ønsker en ret til genbrug indsat i WEEE-direktivet
rreuse, som er Europas største netværk af socialøkonomiske virksomheder med fokus på genbrug, reparation og genanvendelse, har i august 2025 givet deres bud med ønsker til en kommende revision af WEEE-direktivet.
rreuse foreslår bl.a. følgende ændringer:
- Opstil bindende, særskilte mål for genbrug
- Opstil krav til indrapportering som støtter genbrug
- Prioriter økonomi til genbrug som del af det udvidede producentansvar
- Harmoniser beregningen af det udvidede producentansvars-gebyr
- Miljøgraduerede gebyrer bør fremme genbrug
- Stil krav om supplerende økonomiske, genbrugsfremmende tiltag
- Understøt de socialøkonomiske virksomheders rolle i WEEE-sektoren
- Kræv genbrugsvenlig indsamlings- og sorteringsmetoder
rreuse ønsker til WEEE-direktivet spiller sammen organisations ønsker fra juni 2025 vedr. ordninger for udvidet producentansvar.
Industriproducenters ønsker til WEEE-direktivet
Flere producenter af elektrisk og elektronisk udstyr, samt den europæiske sammenslutning af kollektive ordninger, har i juli måned givet deres bud med ønske til EUs kommende retsakt om cirkulær økonomi. Her indgår også flere ønsker, som direkte eller indirekte vedrører håndteringen af brugt elektronik og dermed også revisionen af WEEE-direktivet.
Industriens fælles udtalelse omfatter bl.a. følgende forslag:
- Harmoniserede regler for at undgå dobbelt beskatning på refurbished/reparerede produkter og udstyr
- Økonomiske incitamenter til at fremme reparation
- Klare End-of-Waste kriterier
- Kvalitetskrav til genanvendelsesmateriale fra WEEE
- Reviderede metoder til at beregne genanvendelsesmålene herunder materialespecifikke genanvendelsesmål
Den europæiske sammenslutning af kollektive ordninger, weeforum, udgav en rapport i maj 2025, som vurderde metoderne til at beregne genanvendelsesmålene i WEEE-direktivet. Der foreslås bl.a. en forenklet metode til beregning af mængden WEEE, som vurderes til at være mere retvisende og bedre end de nuværende metoder med hensyn til at vurdere opfyldelse af genanvendelsesmål for WEEE.