Region Midtjylland - nyt medlem i DAKOFA
Klimaforandringer, ressourcemangel og generelt pres på vores jordklode udfordrer i disse år jordens befolkning og skaber krav om handling. I Region Midtjylland vil vi være en del af løsningen. Derfor arbejder vi strategisk med bæredygtighed i stærke partnerskaber - både i egen organisation, den geografiske region, nationalt og internationalt. Vores regionale udviklingsstrategi tager udgangspunkt i FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling, og med vores kommende strategi for bæredygtighed vil vi tage vigtige skridt mod at indfri regeringens målsætning om 70 procent reduktion af CO2 og andre klimagasser i 2030 i forhold til 1990.
Med ressourceforbrug fra en omfattende drift – særligt på vores hospitaler – og flere end 30.000 ansatte har vi et samfundsansvar og en tilsvarende mulighed for at gå forrest i den grønne omstilling inden for mange felter. Vi kan og vil bruge ressourcerne smartere i fremtiden og nedbringe vores samlede CO2-aftryk.
Du kan læse mere om arbejdet med bæredygtighed i Region Midtjylland ved at trykke hér.