Regeringens Klimaprogram 2023 og affaldssektoren

Den 29. september blev regeringens Klimaprogram 2023 offentliggjort. I denne nyhed fremhæves nogle af afsnittene fra kapitlet om affaldssektoren.

Kapitlet indledes med et overblik over affaldssektorens udledning af CO2-equivalenter. Det nævnes, at affaldssektorens udledninger var på ca. 2,3 mio. ton CO2e i 2021, og at de skønnes at ville være på knap 1,7 mio. ton CO2e i 2030, svarende til ca. 6 pct. af Danmarks samlede CO2e-udledninge (jf. Klimastatus og –fremskrivning 2023). Affaldsforbrændingens drivhusgasudledninger skønnes hermed at udgøre knap 60 pct. af udledningerne i affaldssektoren i 2030, mens deponi, spildevand, kompostering og øvrige skønnes at udgøre henholdsvis 20 pct., 10 pct., 10 pct. og 2 pct. af sektorens udledninger.

Den lavere udledning fra affaldssektoren i 2030 er en følge af forventet øget udsortering med henblik på genanvendelse og et skønnet fald i mængden af importeret affald til forbrænding. Derudover skønnes sektoren at udlede knap 2 mio. ton biogene udledninger i 2030, og vil derigennem potentielt kunne bidrage væsentligt til negative emissioner gennem CO2-fangst og lagring De samlede danske affaldsmængder skønnes dog at stige med knap 0,5 mio. ton fra 2023 til 2030, mens mængden af husholdningslignende affald per indbygger forventes at være nogenlunde konstant.

Faldet i sektorens udledning forudsætter således, at forbrændingskapaciteten tilpasses de danske forbrændingsegnede affaldsmængder (ekskl. farligt affald, haveaffald og slam) i 2030, så den ledige kapacitet ikke fyldes op af importeret affald.

Håndtering af væsentligste risici for implementeringen i affaldssektoren
Der vurderes særligt at være risici, som kan påvirke en løbende kapacitetstilpasning og dermed udledningerne i affaldsforbrændingssektoren:

1. Risiko for at anlæggene reagerer anderledes på de nye rammevilkår end lagt til grund i effekt-skønnene
2. Den udenlandske betalingsvillighed, der er bestemmende for importprisen på udenlandsk affald til forbrænding i Danmark, udvikler sig anderledes end skønnet.

Det vil regeringen bl.a. håndtere som følger:

• Udviklingen i kapaciteten og de forbrændingsegnede mængder vil fra 2024 monitoreres.
• Hvis ikke kapacitetsudviklingen udvikler sig i takt med de forbrændingsegnede affaldsmængder, så indføres en afgift på forbrænding, medmindre et alternativt virkemiddel viser sig at være bedre egnet.
• Der bliver fulgt op med en afgiftsanalyse i 2024, der bl.a. skal belyse, hvordan afgifterne kan understøtte, at affaldsforbrændingskapaciteten udvikler sig i takt med de forbrændingsegnede affaldsmængder og dermed bidrage til yderligere CO2e-reduktioner.
• Parallelt hermed er der igangsat et arbejde med at afklare de langsigtede rammevilkår for CO2-fangst i forsyningssektoren, hvor regeringen fremlægger oplæg til løsning i 2023.

Tekniske potentialer for mere reduktion
Regeringens Klimahandlingsplan 2023 oplister fem måder for yderligere reducering af affaldssektorens udledninger:

1. Gennem produktdesign og digitale teknologier.
2. Videre udvikling af sorterings- og genanvendelsesteknologier.
3. Omstilling fra fossile til bio- og CCU (indfanget CO2) -baserede materialer.
4. Etablere CCS på forbrændingsanlæggene.
5. Pyrolyse og reaktorkompostering fx. til behandling af fx haveaffald og spildevandsslam.

Det skønnes, at der er tekniske potentialer for CCS i affaldsforbrændingssektoren på ca. 2,6 mio. ton CO2e i 2030, hvilket er mere end sektorens samlede udledning (pga. biogen CO2 i røggassen).

Find Regeringens Klimaprogram 2023 "Klimahandling. Vi bygger vejen til 2025 og 2030" her.