Referat af årets generalforsamling er nu tilgængeligt
Referatet, som er at finde på DAKOFAs hjemmeside, indeholder desuden formandens konklusion i beretningen: "At foreningen på trods af årets store udfordringer stadig har en god og sund økonomi og præsterer et meget højt aktivitetsniveau samt et stigende antal nye medlemmer og sponsorer. I planperioden er der således afholdt ikke mindre end 8 konferencer, 3 kurser og hele 31 webinarer. Derudover har DAKOFA i handlingsplansperioden udsendt 22 nyhedsbreve og i alt skrevet 242 nyheder.
Formanden fremhævede, at foreningens sundhed særligt skyldes vores meget aktive medlemmer samt støtten fra sponsorerne. Formanden takkede derfor, på hele bestyrelsens vegne, alle DAKOFAs aktive medlemmer og sponsorer for deres store støtte til foreningens formål. Afslutningsvis takkede formanden sekretariatet og dets direktør for en ihærdig indsats."