Pyrolyse og ny aftale mellem regeringen og den grønne trepart om landbrugets CO2 mv

På et pressemøde i Økonomiministeriet den 24. juni fremlagde regeringen og den såkaldte grønne trepart en ”Aftale om et Grønt Danmark”, som omhandler tilskud, afgifter og mål for at mindske landbrugets udledning af kvælstof og af drivhusgasser samt for at øge biodiversiteten i Danmark. Der er især vægt på frivillige aftaler for at opnå en massiv skovrejsning og opnå en meget stor udtagning af lavbundbundsjorde, og det er målet at afsætte op til 40 mia. kr. i alt hen imod 2045 primært til disse to hovedformål. For særligt udfordrede vandområder nævner aftalen også muligheden for evt. at anvende øget regulering og/eller ekspropriering fra 2027-2028, hvis det viser sig nødvendigt for at nå målene.

Denne nyhed fokuser mest på aftalens indhold, som vedrører anvendelse af biokul fra pyrolyse og andet af mulig "direkte" interesse for affaldssektoren.

10 mia. kr. til lagring af biokul på landbrugsjord

Landbrugets medvirken til negativ CO2e-emission støttes, udover puljerne til bl.a. skovrejsning, også af en pulje til lagring af biokul fra pyrolyse ved udbringning på landbrugsjord. Der afsættes i alt godt 10 mio. kr. til dette i perioden 2027-2045. Det fremgår ikke af aftalen, om denne biokul skal være baseret på produkter fra landbrugsjord, eller om der også kan gives tilskud til udbringning af biokul baseret på fx spildevandsslam eller haveaffald (dog nævner aftalen at ”Biokul kan produceres via pyrolyse på forskellige råmaterialer, hvor særligt halm, afgasset biomasse fra biogasproduktion, trærester og den træholdige del af haveaffald er relevant”).

Aftalen nævner også at (uddrag fra side 28):

• Parterne lægger til grund, at regeringen lancerer pyrolysestrategien fra Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug af den 4. oktober 2021 i andet halvår af 2024. Parterne er enige om, at regeringen skal arbejde for, at evt. barrierer identificeret i regeringens kommende strategi for pyrolyse håndteres, inden støtteudbuddet igangsættes i 2027. Parterne er ligeledes enige om, at det er vigtigt, at de miljømæssige konsekvenser af udbringning af biokul på marken afdækkes grundig.
• …. Puljen kan understøtte udbredelsen af brugen af biokul frembragt ved pyrolyse, der skønnes at kunne bidrage med et CO2-optag på 0,3 mio. ton CO2 i 2030. Der er dog stor usikkerhed omkring udviklingen af pyrolyseteknologien, og derfor afsættes der midler, der kan indfri et potentiale på op til 0,6 mio. ton CO2 i 2030. Som følge af usikkerhed om, hvorvidt potentialerne kan realiseres, vil der alene vil kunne indregnes en reduktion på ca. 0,3 mio. ton CO2 i 2030 i Klimastatus og –fremskrivninger. Endvidere bemærkes, at indregningen i emissionsopgørelsen og fremskrivninger forudsætter, at de igangværende forskningsprojekter dokumenterer reduktionseffekterne. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet forventer, at det vil kunne ske i forbindelse med Klimastatus- og fremskrivning 2027.
• Parterne er enige om, at det er centralt at accelerere pyrolyseteknologien endnu hurtigere end de nuværende forventninger. En yderligere modning og flere testanlæg frem mod 2027 kan betyde en hurtigere acceleration og udbygning af teknologien frem mod 2030. Hertil bør der være fokus på udvikling af den samlede værdikæde for pyrolyse, således at både energiprodukter i form af pyrolyseolie og -gas og biokul anvendes. Parterne noterer sig, at regeringen vil prioritere midler til udvikling og demonstration af pyrolyseteknologien i forbindelse med et kommende grønt forsknings- og innovationsudspil.

Nyt ekspertudvalg om kaskadeudnyttelse af kulstof (uddrag fra side 36):

Parterne er endvidere enige om at nedsætte et ekspertudvalg, der skal udkomme med en rapport, der

• 1) dels beskriver en mulig dansk overordnet vision for kaskadeudnyttelse af kulstof opsamlet i landbrugsafgrøder og opsamling af det biogene CO2 fra biogas, hvor det giver samfundsøkonomisk mening og ikke er til ugunst for de kommercielle aktører, og anvendelse af denne i forbindelse med den grønne omstilling af samfundet, og
• 2) dels kommer med konkrete anbefalinger til initiativer, der kan bidrage til, at styrke Danmarks position på området og igangsætte opsamlingen samt sikre, at der kommer en incitamentsstruktur og samlet værdikæde.
• På denne måde kan en højere udnyttelse af landbrugets biomassebidrag sikres med det formål at reducere landbrugets samlede netto CO2- udledning og bidrage til reducering af CO2-udledningen i andre sektorer, hvor det biogene grønne kulstof anvendes. Ekspertudvalget skal bestå af folk fra energibranchen, erhvervet og forskningsverdenen. Ekspertudvalget skal afrapportere inden årets udgang.

Klimatiltagsudvalg for nye innovative løsninger i landbrugs- og fødevareerhvervet (uddrag fra side 36)

• Frem mod 2045 vil der ud over klimateknologi og -tiltag, der adresserer udledningerne fra husdyr og gødning, også være behov for klimateknologier og -tiltag, som fx nye dyrknings- og produktionsformer, der kan reducere udledningerne fra det dyrkede areal – enten via forbedring af dyrkningspraksisser eller ny bioteknologi (biosolutions), der har potentiale til at bidrage til foder- og fødevareproduktionen med en mindre arealbelastning og et lavere klimaaftryk.

Opsummering om CO2-afgifterne i aftalen

• Målet om en lavere drivhusgasemission fra husdyrbrugene skal opnås gennem indfasning af en CO2-afgift i forhold til en gennemsnitlig standardudledning for de forskellige dyrearter på 300 kr/ton CO2e i 2030 stigende til 750 kr/ton i 2035. Der vil samtidigt være et bundfradrag på 60 % af afgiften omsat til et konkret beløb pr. dyr. Fradraget til den enkelte landbrugsbedrift må ikke blive påvirket af den løbende udvikling i landbrugets samlede udledning, hvilket har til formål at fastholde bedriftens incitament til at opnå lavere CO2e-emission fra husdyrproduktionen. Provenuet fra CO2-afgiften skal anvendes til at støtte kvæg- og griseproduktionen med investeringer i bl.a. klimateknologi, grønne tiltag og produktionsomstilling.
• Der indføres et tilskud til reduceret gødningsanvendelse på 750 kr. pr. ton CO2e fra 2028 ved omlægning af den direkte landbrugsstøtte. Aftalen nævner ikke noget om at indføre en afgift på anvendelse af gødning (kunstgødning, husdyrgødning, anden organisk gødning), som foreslået af Ekspertgruppen for en grøn skattereform. En sådan afgift ville bl.a. have omfattet udbringning af spildevandsslam og anden organisk gødning (fx fra industriaffald som Novo Nordisk produktionsaffald og madaffald i biogas-digestat, finstof fra haveaffald mv) på landbrugsjord.
• Der indføres en CO2e-afgift på udledninger fra udbragt landbrugskalk, som tilføres marker på 750 kr. pr. ton, der indfases gradvist fra 2028 til 2030. Parterne noterer sig, at der pågår et forskningsprojekt om udbringning af landbrugskalk.
• Der gennemføres i 2032 et genbesøg af afgiftssatserne og bundfradragene…

Fremme af plantebaserede fødevarer (uddrag fra side 29)

• Aftaleparterne er enige om at fremme plantebaserede fødevarer, og at regeringen skal arbejde for at afsætte 15 mio. kr. årligt i 2027-2029 til Fonden for Plantebaserede Fødevarer, så fondens bevilling til projekter samlet løftes med 45 mio. kr. Dermed vil der være afsat godt 100 mio. kr. årligt til projekter.

Aftalens omtale af det videre forløb i Folketinget og med kommunerne (side 3, 15 og 43)

• Regeringen forpligter sig til efterfølgende at arbejde for at gennemføre aftalens elementer og de balancer, som disse er udtryk for. Regeringen ser frem til at indlede drøftelser med Folketingets partier herom.
• Parterne er enige om, at en ambitiøs arealomlægning forudsætter stærk lokal forankring, ejerskab og helhedstænkning. Derfor etableres en ny lokal organisering med kystvandråd samt vandoplandsstyregrupper i en styrket rolle, og hvor kommunerne får ansvaret for planlægning og implementering.
• Parterne noterer sig, at der for de konkrete initiativer vil skulle være en efterfølgende politisk proces blandt Folketingets partier, hvor regeringen vil skulle sikre sig politisk flertal til både konkret lovgivning og finansiering af udgifterne.
• Kompensation for kommunernes samlede opgaveportefølje i relation til omlægningsindsatsen aftales nærmere mellem KL og regeringen.
• Det gælder, at en række af aftalens initiativer er forligsbelagte. Ændringer i den danske udmøntning af EU’s landbrugsstøtte 2023-2027 vil desuden skulle godkendes af EU-Kommissionen.
• Flere af de konkrete initiativer kan udgøre statsstøtte, hvorfor der tages generelt forbehold for, at tiltagene kan statsstøttegodkendes af EU-Kommissionen.

Find Økonomiministeriets pressemeddelelse om den nye aftale fra 24. juni her(med links videre til aftaleteksten og tre faktaark, som er tilføjet den 25. juni).

Se evt. Dakofas nyhed "Forhandling i Grøn trepart om CO2-afgifter i landbruget" fra den 23. februar 2024 her.

Se evt. Dakofas nyhed "Hvad siger Grøn Skattereform om organiske gødninger og pyrolyse?" fra den 23. februar 2024 her.