Privatforbruget er med til at drive vor tids største udfordringer

Ifølge de nye dokumenter fra Det Europæiske Miljøagentur har effektivitetsgevinster i produktionen været med til at reducere nogle af de problematiske miljøpåvirkninger, som vi ser i forbindelse med de produkter, der typisk bliver efterspurgt i husholdningerne. Alligevel vurderes det, at det er højst usandsynligt, at disse effektivitetsgevinster vil kunne gøre det samlede europæiske forbrug bæredygtigt, hvorfor der er behov for en mere dybtgående og cirkulær transformation af vores forbrugsmønstre.

Den første briefing viser, at husholdningernes overordnede forbrugsmængder i EU, gennem de seneste tyve år (fra 2000 til 2019), er steget med mere end en fjerdedel (26%). Særligt tre forbrugsområder er ansvarlige for omkring tre fjerdedele af forbruget, nemlig fødevarer, boliger og tjenester. De resterende forbrugsområder er beklædning og fodtøj, mobilitet samt husholdningsartikler og tjenesteydelser.

Det massive forbrug har som minimum været stabilt eller stigende i forhold til brug af vand, jord og materialer, mens udledningen af drivhusgasser og andre luftemissioner i varierende omfang har været dalende. I takt med at forbrugsniveauet fortsætter med at stige vurderes det imidlertid som værende stærkt tvivlsomt, hvor længe effektivitetsforøgelser vil kunne kompensere for væksten i forbruget. Samtidig skal det også tages i betragtning, at miljø- og klimabelastninger akkumuleres over årene, hvilket betyder, at mange økosystemer nu er under et massivt pres og er drevet ud over deres evne til at regenerere. Der er derfor behov for en mere dybtgående og cirkulær transformation af vores forbrugsmønstre.

I den anden briefing argumenteres der for, at vejen mod en mere cirkulær økonomi i Europa med mere genbrug, mindre affald og mere hensyntagen til biodiversitet vil kræve stærke politikker, nye forretningsmodeller og markante forandringer af vores forbrugsmønstre. Mere specifikt skitserer EEA-briefingen, at reduceret pres og påvirkning bl.a. kan opnås ved:

• At flytte forbruget til produkter og tjenester, der bruger færre materialer eller vedvarende og genanvendte ressourcer
• At forbruge mindre gennem for eksempel længere produktlevetider eller dele modeller, der kan reducere efterspørgslen efter nye produkter
• At opskalere cirkulært produktdesign, der muliggør længere brug og lettere reparationer, genbrug og genbrug.

Læs mere
Du kan læse meget mere om emnet i de to briefinger ”Environment and climate pressures from household consumption in Europe” og ”Conditions and pathways for sustainable and circular consumption in Europe” samt den underliggende rapport “Consumption and the environment in Europe’s circular economy”.