Potentielle EU-mål for genanvendelse og forberedelse med henblik på genbrug af bygge- og anlægsaffald

Ifølge EU affaldsdirektivet overvejer Europa-Kommissionen ”senest den 31. december 2024 at opstille mål for forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse af bygge- og nedrivningsaffald og dettes materialespecifikke fraktioner, …”. Kommissionen vil i så fald fremlægge en rapport og et lovgivningsmæssigt forslag. Affaldsdirektivets mål er p.t. 70 pct. materialenyttiggørelse (forberedelse med henblik på genbrug, genanvendelse og anden materialenyttiggørelse, herunder opfyldningsoperationer).

Kommissionens forskningsenhed, Joint Research Centre, har udarbejdet vurderinger af miljøkonsekvenser (LCA) og omkostninger (LCC) ved håndtering af bygge- og anlægsaffald på EU-niveau. Nok så interessant indeholder rapporten også et bud på de mulige mål for genanvendelse og forberedelse med henblik på genbrug.

Konklusionen herpå er, at der er potentiale for et mål på EU-niveau for forberedelse til genbrug og genanvendelse i intervallet 27-100 pct. I gennemsnit er niveauet på 83 pct. af de individuelle materialefraktioner af bygge- og anlægsaffald, der er undersøgt. Det er vel at mærke niveauet for materiale ”indsamlet til genanvendelse og genbrug”. Forfatterne skønner, at hvis man indregner tab i genanvendelses- og genbrugsprocessen, så kan det reelle niveau være 79 pct. Dette niveau er for bygge- og anlægsaffald eksklusiv udgravet jord og klapmateriale.

Potentialet for forberedelse til genbrug alene ligger mellem 0-50 pct., med et gennemsnit på 16 pct. for sendt til genbrug og på 14 pct. reelt genbrug. For eksempel antager forfatterne, at 13 pct. af betonen kan sendes til genbrug, mens 87 pct. kan sendes til genanvendelse.

LCA-resultaterne for klimaændringer indikerer, at affaldshierarkiet stemmer. Forberedelse til genbrug og genanvendelse giver de største besparelser i udledningen af drivhusgasser (ved brug af ​​de bedste teknologi, BAT). Den største besparelse er for metaller. Hvis genanvendelsen producerer tilslagsmaterialer*, er besparelsen ved genanvendelse ofte sammenlignelig med (eller kun lidt bedre end) deponering. Det skyldes, at besparelserne ved at undgå udgravning af grus og sand er begrænsede. Deponering (eller forbrænding) giver de højeste udledninger for alle individuelle materialefraktioner undtagen træ- og mineraluldsaffald. For affald af glasuld og stenuld er deponering på niveau med genanvendelse fordi der er en begrænset besparelse i udledningen af drivhusgasser, der er forbundet med erstatning af naturlige materialer, der anvendes i produktionen af mineraluld.

(*Når betonaffald genanvendes en våd proces, produceres groft tilslag og to biprodukter: sigtesand og slam. Sigtesandet opfylder ikke kvalitetsstandarden for finbetontilslag og kan derfor ikke bruges i genanvendt beton, og bruges normalt til vejunderlag eller opfyldningsoperationer. Slam sendes til deponi. LCA-beregningen er foretaget på EU-niveau og der blev kun produceret 8,2 pct. genanvendt tilslagsbeton i EU i 2019.).

JRC opstiller desuden to teoretiske scenarier og sammenholder resultaterne med basisåret 2020:

1. Maksimal genanvendelse (reducerer forbrænding og deponering til et minimum, implementering af de bedste genanvendelsesprocesser - BAT). Reduktion af CO2-udledning med 33 Mt CO2-ækv. og en nettoomkostning på 6,3 mia. euro (ca. 47,3 mia. DKK).
2. Maksimal genanvendelse og forberedelse med henblik på genbrug (som scenarie 1., men prioriterer genbrug, når det er muligt). Reduktion af CO2-udledning med 48 Mt CO2-ækv. og en nettoomkostning på 7,3 mia. euro (ca. 54,8 mia. DKK).

Læs mere
JRC, 2024, Techno-economic and environmental assessment of construction and demolition waste management in the European Union
JRC, 2022, Background data collection and life cycle assessment for construction and demolition waste (CDW) management