Plast og dens effekter på miljø og sundhed

Forfatterne skriver, at det er den hurtige vækst i plastproduktionen og -forbruget, som medfører en række effekter på sundhed og miljø. Desuden er disse effekter skævt fordelt mellem høj- og lavindkomstlande.

Den globale plastproduktion er steget fra 2 millioner ton (Mt) i 1950 til 475 Mt i 2022, og OECD forventer, at denne mængde vil stige til 1.200 Mt i 2060. Kina er verdens største producent af plast med 208 Mt i 2020, efterfulgt af Nordamerika (71 Mt) og Europa (66 Mt). Det er dog ikke Kina, der forbruger mest plast med 138 kg/cap. i 2020. Nordamerika forbrugte 195 kg/cap. og Europa 187 kg/cap. Nye tal fra Eurostat viser, at EU frembragte 35,5 kg/cap. plastemballage i 2023, og Danmark 40,6 kg/cap. Andre områder, hvor der bruges en del plast, er byggeri og tekstiler.

I artiklen gennemgår forfatterne miljømæssige og sundhedsmæssige risici i hele plastens værdikæde, fra produktion, arbejdsmiljø, forbrug og til det bliver til affald. Her præsenterer vi udvalgte emner.

Kemikalier i plast
Der kan være mere end 16.000 forskellige kemikalier i plast. De fleste af dem er ikke kemisk bundet til plasten, men kan frigives fra plasten og ud i det omgivende miljø gennem udvaskning, fordampning og slid. Disse kemikalier kan derefter komme ind i menneskekroppen via indtagelse, indånding og optagelse gennem huden. Materialer, der er i kontakt med fødevarer, er en vigtig kilde til menneskers eksponering for plastkemikalier. Fødevarebeholdere, drikkevandsflasker og -poser, babymadposer, service og udstyr til fødevareforarbejdning kan alle frigive plastkemikalier direkte til mad og drikkevarer. En systematisk gennemgang af 947 studier om plastmaterialer i fødevarekontakt rapporterede, at 1.481 ud af 3.696 kemikalier (40 pct.) blev frigivet til fødevarer eller fødevaresimulatorer under bestemte forhold. Mere end 1.396 plastkemikalier anvendt i fødevareemballage er blevet påvist i mennesker i alle aldersgrupper.

Generelt er der meget lidt transparens mht. hvilke kemikalier og hvor meget, der bruges i plast, hvilket gør det svært at forstå de samlede effekter for menneskers og planetens sundhed.

Økonomiske effekter
Sygdom, handicap og for tidlige dødsfald som følge af eksponering for plastkemikalier kan medføre store økonomiske tab, herunder sundhedsudgifter og tabt arbejdsevne. I en analyse (Minderoo–Monaco Commission) fra 2023 blev omfanget af sundhedsrelaterede omkostninger for tre plastkemikalier i USA undersøgt (PBDE (flammehæmmer), bisphenol A (BPA; monomer) og di(2-ethylhexyl)phthalat (DEHP; blødgører)). Analysen viste, at de årlige sundhedsrelaterede omkostninger beløb sig til 675 milliarder USD (målt i 2015-dollars justeret for købekraftsparitet).

Denne analyse er blevet opdateret og udvidet til 38 lande. For de samme tre kemikalier blev de sundhedsrelaterede omkostninger anslået til at være 1,5 billioner USD (målt i 2015-dollars justeret for købekraftsparitet), svarende til et svimlende beløb med 12 nuller (9,6 billioner DKK).

Plastaffald
Det anslås, at der er blevet genereret 8 milliarder ton plastaffald siden 1950, hvoraf halvdelen er produceret siden 2011. Globalt bliver mindre end 10 pct. af plastaffaldet genanvendt til nye produkter, hvilket er markant lavere end genanvendelsesraterne for papir, glas, stål og aluminium. De to primære barrierer for øget genanvendelse af plast er den kemiske kompleksitet og indholdet af kemiske stoffer.

Der er regionale forskelle i affaldshåndteringen, for hvor graden af fejlhåndtering af plastaffald er relativt lav i Kina (1,5 pct.), Nordamerika (2,7 pct. og Europa (3,6 pct.), anslås det, at 43 pct. af plastaffaldet håndteres forkert i resten af verden. Det inkluderer åben afbrænding, dumpning eller udslip til miljøet, hvilket bidrager til omfattende forurening og sundhedsrisici.

Indikatorer i the Lancet Countdown
Indikatorsættet vil blive udviklet indenfor fire områder. De første tre følger en kilde–eksponering–effekt-model (produktion og emissioner, eksponering, sundhedseffekter), mens det fjerde område, er indsatser og engagement, og det vil omfatte både politiske tiltag og samfundets reaktioner.

Den globale plastaftale
edie skriver, at forhandlerne forventes at fokusere på tre artikler i aftalen, som anses for afgørende at få på plads i de tidlige forhandlingsstadier for at sikre fremgang mod en effektiv traktat:

• Artikel 3 omfatter forbud og udfasning af skadelige plastprodukter
• Artikel 5 omhandler standarder for produktdesign
• Artikel 20 skitserer, hvordan beslutninger skal træffes på fremtidige partskonferencer.

Et flertal af lande støtter stærke globale tiltag, herunder begrænsninger på plastproduktion, restriktioner for kemikalier og krav om kemisk transparens og sikkerhedstestning. En lille gruppe lande med store olie- og petrokemiske industrier (bl.a. Saudi-Arabien, Rusland, Kina, Indien og De Forenede Arabiske Emirater) modsætter sig dog bindende globale mål og foretrækker et system, hvor hvert land vælger sin egen nationale handlingsplan.

Læs mere
The Lancet, 3. aug. 2025, The Lancet Countdown on health and plastics
edie, 6. aug. 2025, Plastics linked to $1.5trn in annual health costs, study finds
UN Environment Programme, Second Part of the Fifth Session (INC-5.2), 5 - 14 August 2025, Geneva, Switzerland
Minderoo, 5. aug. 2025, Minderoo welcomes the elevation of plastic as a threat to humanity alongside climate change
OECD, juni 2022, Global Plastics Outlook, Policy Scenarios to 2060
Dakofa, 23. nov. 2022, Vi har overskredet den planetære grænse for plast og kemikalier
Eurostat, 16. juli 2025, Generation of plastic packaging waste per capita