Pant- og retursystemer sikrer både kvantitet og kvalitet i genanvendelsen
Miljø- og ligestillingsminister Magnus Heunicke har den 30. august 2024 svaret på følgende spørgsmål efter ønske fra Miljø- og Fødevareudvalget:
”Ministeren bedes redegøre for, om ministeren er enig i, at formålet med pant- og retursystemer i artikel 50 er, at medlemsstaterne skal opnå 90 pct. separat indsamling, og for at nå det mål skal medlemsstaterne træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at der indføres returpantsystemer for de relevante emballageformater?”
Svaret lyder som følger:
“Det fremgår af emballageforordningen, af den 24. april 2024, præambelbetragtning nr. 142, at pantog retursystemer sikrer en høj indsamlingsprocent og genanvendelse af høj kvalitet, fordi emballageaffaldet, der indsamles igennem pant- og retursystemer, ikke blandes med andet affald. Pant- og retursystemer øger derved udbuddet af sekundære råstoffer af høj kvalitet. De reducerer endvidere mængden af henkastet affald i naturen pga. økonomisk incitamentet til at aflevere emballagerne i returautomater.”
Du kan læse spørgsmål og svar i sin helhed ved at trykke hér.