Oprustning for at bekæmpe greenwashing

Forbrugerombudsmanden har ligeledes i 2021 opdateret en kvikguide for miljømarkedsføring, hvor et af de vigtigste budskaber er, at markedsføringen ikke må være vildledende og faktiske oplysninger skal kunne dokumenteres. kvikguiden skal ses som supplement til Forbrugerombudsmandens ’Vejledning om brug af miljømæssige og etiske påstande’.

I kvikguiden finder man blandt andet følgende skelnen mellem generelle udsagn og konkrete udsagn i virksomhedernes markedsføring:
”Generelle udsagn er positive udsagn om jeres virksomhed eller produkter som for eksempel ”grøn”, ”klimavenlig”, ”miljøvenlig”, ”bæredygtig” mv. Hvis I bruger sådanne udsagn i markeds- føringen uden samtidig at oplyse, hvorfor virksomheden eller produkterne for eksempel er klima- eller miljøvenlige, skal I kunne dokumentere det generelle udsagn ud fra en livscyklusanalyse af jeres produkter…… Det er naturligvis nemmere at dokumentere konkrete udsagn om en nærmere bestemt klima- eller miljøfordel ved et produkt. Konkrete udsagn er derfor nemmere at bruge i sin markedsføring. Neutral og konkret information om et produkt eller en virksomhed, der er givet på en objektiv måde, uden at miljømæssige eller etiske hensyn er fremhævet, vil normalt ikke blive anset for egnet til at vildlede forbrugerne…..” (kvikguiden pp. 3-4)

I Kvikguiden findes også eksempler på ulovlig markedsføring, der kan hjælpe virksomheder til ikke at begå disse fejl. Blandt andet gives et konkret eksempel der vedrører emballage:
”Klima- eller miljøfordelen ved produktet må ikke kun have en marginal betydning for klimaet/miljøet, som for eksempel hvis en emballageændring kun medfører fjernelse af en marginal mængde giftstoffer eller klimaemissioner. En mindre forbedring vil dog kunne oplyses i markedsføringen som konkret information uden brug af generelle klima- /miljøudsagn…”(Kvikguiden p. 7)

Der gives blandt andet også følgende eksempel under konkrete udsagn:
”Produktet som sådan må ikke markedsføres som genanvendeligt, hvis kun dele af råvarerne, der indgår i produktet, kan genanvendes.” (kvikguiden p. 8)

Under afsnittet om økologi slås det fast, at for tekstiler gælder:
”I kan anvende betegnelsen ”økologisk” for tekstilprodukter, når mindst 95 pct. af samtlige fibre i produktet (inklusive syntetiske fibre) stammer fra certificeret vegetabilsk og/eller animalsk økologisk produktion. De øvrige anvendte stoffer må ikke væsentligt reducere eller udligne fordelene ved den økologiske dyrkning (bl.a. uden pesticider)” (kvikguiden p. 5)

Da Dansk Mode & Tekstil ser det som lidt af en øvelse at læse og forstå begge udgivelser, herunder kvikguiden og forbrugerombudsmandens vejledning om brug af miljømæssige og etiske påstande har DM&T samlet alt, som mode- og tekstil virksomhederne skal vide om bæredygtighed og markedsføring i deres vejledning. I forbindelse med lanceringen af den opdaterede vejledning citeres Marie Busck, CSR- og bæredygtighedschef i DM&T i nyheden herom for følgende:
”Det er vanskeligt at kommunikere korrekt om sine initiativer på det her område. Forbrugerombudsmanden vurderer, at ordet bæredygtighed praktisk taget er umuligt at benytte, og det understreger, at man virkelig skal være opmærksom, når man kommunikerer om sine initiativer. Men det er ikke ensbetydende med, at det er umuligt, og samtidig er det vigtigt, at man gør omverdenen opmærksom på de mange gode ting, man gør,”

Bech-Bruun skriver, i en nyhed vedrørende den nye Kvikguide, at det i denne forbindelse også er værd at bemærke, at Forbrugerombudsmanden i de fremtidige tilsyn også får mulighed for at indstille til langt højere bøder, som følge af den nye forhøjede bødemodel, der træder i kraft den 28. maj 2022.

Læs mere her
Forbrugerombudsmandens kvikguide for miljømarkedsføring finder du her.
Forbrugerombudsmandens vejledning om miljømæssige og etiske påstande finder du her.
Find DM&T’s nyhed her på DM&Ts hjemmeside.
Find Bech-Bruuns nyhed her, hvor der også linkes til mere information om bødemodellen.