Omfang og årsager til nedrivning af bygninger
BUILD har udarbejdet et notat for Social- og Boligstyrelsen om omfanget og årsager til nedrivninger.
Omfang af nedrivninger
- De bygningsanvendelsesgrupper, der udgør den største arealandel, er landbrugsbygninger (46 pct.), stuehuse og enfamiliehuse (13 pct.), erhverv til produktion og værksted (10 pct.) samt kontorbyggeri (8 pct.). Til sammenligning udgør nybyggeriet 5-6 mio. m² pr. år.
- Arealmæssigt er det et relativt lille areal, der samlet udgøres af små bygninger på under 50 m² (2 pct.). Bygninger på mellem 50-500 m² udgør omvendt en relativ stor andel på 54 pct. af det samlede areal, mens bygninger på over 1000 m² udgør ca. 29 pct.
- Omkring 20 pct. af det samlede nedrevne areal erstattes af nybyggeri til samme anvendelse (Riv-Ned-Byg-Nyt). På disse matrikler medfører nedrivningerne en fortætning, idet nybyggeriet fylder mere end det nedrevne areal. Det gælder for alle anvendelsesgrupper; det anslås at det nedrevne areal udgør omkring 60 pct. af det nybyggede areal, svarende til en fortætning (forøgelse af etagearealet til samme anvendelse) på omkring 66 pct.
Årsager til nedrivning
De umiddelbare årsager til nedrivning, er fx nedslidning, at bygningen er forældet eller utidssvarende, at der er et ønske om et anvendelsesskift eller et ønske om at ændre arealet. Det kan også skyldes demografiske
forskydninger, affolkning og byvækst, ændrede opfattelser af bygningskvalitet mm. Andre årsager til nedrivning er ekspropriation, sundheds- og sikkerhedsrisici, brand, oversvømmelser og stormskader.
Der er sjældent kun én årsag til nedrivning. Som oftest er der tale om en række sammenfaldende årsager eller klynger af årsager, hvor en økonomisk afvejning ofte ender med at nedrivning, da det viser sig at være mest optimalt.
Hvis de involverede entreprenører og rådgivere mangler kompetencer og erfaringer med at renovere og transformere eksisterende bygninger frem for at bygge nyt, kan en højere prissætning af renovering resultere i mere nedrivning og nybyggeri.
Som følge af et øget pres på arealer i større byer stiger ejendoms- og grundpriser og samtidig ændrer efterspørgslen sig fra industri- og havneformål til bolig- og serviceformål. En undersøgelse af fem nyere byudviklingsområder i Københavns Kommune (Grønttorvet, Århusgadekvarteret i Nordhavn, Kvarteret ved Bella Center, Sundmolen i Nordhavn og Carlsbergbyen) viser, at langt det største bygningsareal består af nybyggeri, idet nedrivningerne (opgjort i etageareal) udgør mellem 3 pct. og 18 pct. i de fem områder. Genanvendelse udgør mellem 2 pct. og 30 pct. (i figur 3, som tallene stammer fra, står ”genbrug”). En undersøgelse af Århusgade-området viser dog, at potentialet ved bygnings-genanvendelse er begrænset, da omfanget af nybyggeri langt overstiger mængden af eksisterende bygninger.
Eksempler
For de bygningstyper, der fylder mest i statistikken er årsagerne uddybet og suppleret med interviews med ejere (se de 10 eksempler på nedrivninger). Her præsenteres to bygningstyper:
- Store beboelsesbygninger (etageboliger, kollegier, døgninstitutioner og anden bygning til helårsbeboelse): I perioden 2012-2023 er der er årligt nedrevet 131 store beboelsesbygninger, svarende til et etageareal på 62.000 m2. Det er primært bygninger opført i perioden 1960-1972 (25 pct. af etagearealet), og ældre bebyggelser opført fra 1890-1929 (21 pct.).
- Landbrug (flere BBR-anvendelseskoder): I perioden 2012-2023 er 4.600 landbrugsbygninger nedrevet om året, hvilket svarer til ca. 1 mio. m². Strukturændringer i landbruget bliver tillagt en stor del af årsagen til de nedrivninger, der er sket. Omfanget af nedrivninger står ikke mål med mængden af tomme og overflødiggjorte landbrugsbygninger, og Landbrugsorganisationerne har foreslået at gøre nedrivning af sådanne ejendomme fradragsberettiget.
Metode og data
Data er baseret på udtræk fra Bygnings- og Boligregistret (BBR) og de vedrører alle kategorier af bygninger for perioden 2012 til 2023. Det er antaget, at ”udgået” i BBR alt overvejende dækker over nedrevet byggeri. Data om nedrivninger af almene boliger og nedrivninger foretaget med støtte fra Landsbyfornyelsen.
