17. august 2021

Offentlig høring om EU's bioøkonomistrategi indtil 31. august

Kommissionen skal udarbejde en rapport om, hvordan det går med at implementere EU's bioøkonomistrategi fra 2018. Rapporten skal også være grundlag for diskussion af fremtidige retninger og muligheder for at maksimere bioøkonomiens bidrag til at nå EU's Green Deal-mål og støtte Green Deal-tiltagene. Køreplanen for den kommende kommissionsrapport er i offentlig høring indtil 31. august 2021.

Kommissionens kommende rapport vil især fokusere på bioøkonomiens merværdi inden for rammerne af EU's Green Deal. Rapporten skal:

  • se på, hvordan bioøkonomistrategien kan være med til at bygge bro mellem vigtige sektorielle og tværgående politikker og aktører (f.eks. landbrug, fiskeri og akvakultur, industri, energi, affaldshåndtering) miljø og klima)
  • se på, hvordan viden anvendes i afvejningen mellem forskellige mål som fx klima og biodiversitet og mellem konkurrerende anvendelser af biomasse, jord og vandressourcer.
  • tydeliggøre, hvordan bioøkonomi-strategien supplerer og understøtter relaterede sektor- og tværgående politikker, som fx strategien for biologisk mangfoldighed, jord-til-bord-strategien, handlingsplanen for nul forurening, den nye industristrategi for Europa, den europæisk klimalov osv.

Evt. input til kommissionens offentlige høring af køreplanen for den kommende rapport "European Bioeconomy Policy: Stocktaking and future development" kan gives gennem kommissionens hjemmeside her (deadline 31. august 2021).

Kommissionens køreplan/roadmap for den kommende rapport "European Bioeconomy Policy: Stocktaking and future developments" kan downloades her.

Kommissionens hjemmeside om bioøkonomistrategien findes her.

DAKOFA's nyhed "Ny opdateret bioøkonomisk strategi fra EU-kommissionen" fra den 22. oktober 2018 kan læses her.

DAKOFA's nyhed "Green Deal for EU er nu en realitet" fra den 11. december 2019 kan læses her.

Find Ministerrådets konklusioner fra den 29. november 2019 om den opdaterede bioøkonomiske strategi "En bæredygtig europæisk bioøkonomi: større økonomisk, social og miljømæssig sammenhæng" her.

Relaterede nyheder