Ønske om øget cirkularitet på tværs af bioøkonomiske værdikæder
EU-Kommissionens offentlige høring “Mod en cirkulær, regenerativ og konkurrencedygtig bioøkonomi” i marts-juni 2025 opfordrede til at give feedback til EUs kommende Strategi for bioøkonomi, der er planlagt til offentliggørelse i december i år.
Kommissionen har opsummeret resultaterne fra høringen, hvor der indkom 362 høringsvar i alt.
Hovedmålene for den nye bioøkonomistrategi bør være følgende, ifølge høringssvarene:
- 63 % af respondenterne sagde, at øget cirkularitet på tværs af bioøkonomiske værdikæder bør være hovedprioriteten
- 56 % mente, at hovedprioriteten bør være at fremme miljømæssigt bæredygtig produktion, forsyning og anvendelse af biomasse, især med henblik på at stoppe tabet af biodiversitet
- 55 % mente, at bidrag til klimaforandringer og -tilpasning bør være hovedmålet
- 44 % mente, at prioriteten bør være at forbedre EU's bioøkonomis position i den globale konkurrence
- 40 % ser styrkelse af bioteknologi- og bioproduktionssektorerne i EU som topprioritet.
Udfordringerne for EU's bioøkonomi er følgende, ifølge høringssvarene:
- Sektorens tab af konkurrenceevne på grund af et skiftende landskab og usikker lovgivningsmæssig ramme
- Behov for at forbedre politisk sammenhæng og harmonisering mellem EU- og nationale regler
- Reducere den administrative byrder.
Se Kommissionens høringsrapport fra 28. august 2025 her.