Nyt medlem i DAKOFA
Vi har modtaget følgende beskrivelse af den nyslåede organisation:
"VANA – Dansk Emballageansvar" blev stiftet som kollektivordning i november 2021 af Landbrug og Fødevarer, DagSam, Dansk Erhverv og Dansk Industri.
VANA er stiftet for at kunne sikre genbrug og genanvendelse af milliarder af emballager hvert år på vegne af tusindvis af virksomheder. Vi følger emballagerne fra produktion og indpakning, via forbrugerne, over indsamling og sortering og hele vejen til genanvendelsen i nye produkter. Det giver os en helt unik ekspertise i, hvordan emballage mest effektivt kan få nyt liv.
Det gør vi til glæde for både de virksomheder, som er afhængige af at anvende emballage på en ansvarlig måde, miljøet og den enkelte forbruger.
Som et samlingspunkt i den grønne omstilling vil vi arbejde tæt sammen med producenter, myndigheder og genanvendelsesbranchen for i fællesskab at knække affaldskurven på emballageområdet. Vi skal sammen sikre, at det samlede emballageforbrug reduceres, og at langt mere emballage genbruges eller genanvendes."
Du kan læse mere om VANA her.