Nyt medlem i DAKOFA
Bro kommunikation skriver: "I bro arbejder vi dagligt med at omsætte gode intentioner til reelle adfærdsændringer. Vi kombinerer kommunikation og adfærdsdesign, når vi på baggrund af dybdegående indsigter hjælper vores målgrupper til en mere hensigtsmæssig adfærd.
Vi vil være med til at sætte handling bag velmenende miljøstrategier og handlingsplaner såvel som konkrete målsætninger for affaldssorteringen i Danmark. Vi ved, at mange borgere har både den rette information tilgængelig og motivationen til at sortere korrekt, men alligevel udebliver handlingen. En frustrerende virkelighed, men en interessant problemstilling. Og ikke mindst en problemstilling vi ved en hel del om i bro, hvor vi har hjulpet en række kommuner, forvaltninger, organisationer, boligforeninger, skoler og beboere med at få styr på deres affaldssortering via veltilrettelagte nudges og målrettet kommunikation."