21. november 2017

Nyt interessefællesskab for grøn gas

Grøn Gas Danmark, som fællesskabet hedder, er en sammenslutning af Danmarks gasdistributionsselskaber. Fællesskabet har til formål at oplyse om gassens rolle i den grønne omstilling.

Grøn Gas Danmark vil slå et slag for udviklingen af den grønne gas i Danmark. De skriver i et nyligt udsendt notat fra interessefællesskabet, at Danmark med de rette rammevilkår og fokus på teknologisk udvikling ville kunne blive det første land Europa, som gør sig uafhængig af fossil gas og som i 2035 udelukkende kan have grøn gas i gasnettet.

Carsten Jensen, adm. direktør i Dansk Gas Distribution, skriver, at der de seneste tre år er blevet produceret mere grøn gas i Danmark end de foregående 30 år tilsammen. Han ser Grøn Gas som fremtidens gas, og at en grøn omstilling af gasnettet er en reel mulighed for, at de 55. mia. kr. investeret i gasnettet også kan blive en vigtig brik i fremtidens grønne energisystem.

Termen "grøn gas" dækker over forskellige typer gas:

  • Biogas er produceret af eksempelvis gylle og andre organiske materialer, der bearbejdes i en iltfri beholder, hvor biogassen renses, opgraderes og sendes ud i gassystemet
  • Vindenergi kan omdannes til gas via elektrolyse. Strøm fra vindmøller kan omdannes til brint, som igen kan omdannes til metan som kan sendes ud i gassystemet.
  • Termisk forgasning er en proces hvor biomasse, som halm eller træ, omdannes til gas i et forgasningsanlæg.

Det påpeges i et andet notat fra Grøn Gas Danmark, at der med den hastige teknologiudvikling og forskning forventes at følge helt nye former grøn gas i fremtiden.

Læs udtalelsen fra Grøn Gas Danmark.

Relaterede nyheder