Nye tal og tendenser for plastaffald og genanvendelse

En ny rapport fra EU-Kommissionens forskningscenter, Joint Research Centre (JRC), kaster lys over plastens vej gennem den europæiske økonomi. Rapporten er bygget på en detaljeret Material Flow Analysis (MFA) model, der skaber et detaljeret billede af plaststrømmene og deres miljøpåvirkninger for 2022, som er det år med nyeste tilgængelige data. Den dækker 9 sektorer og 15 polymertyper.

Kortlægning af hele plastens livscyklus
Rapportens model dækker hele værdikæden for plast i EU-27, fra produktion og forbrug til affaldsbehandling og genanvendelse. Det inkluderer både post-consumer og post-industrial affald, og datagrundlaget kombinerer officielle kilder med supplerende estimater og modelberegninger.

Det samlede forbrug af plast i EU var 62,8 mio. ton, det er et forbrug på 140 kg per EU borger i gennemsnit.

Plast blev anvendt til flere formål, her udgjorde emballage den største andel med 33,9 pct. af det samlede plastforbrug, mens sektorer som byggeri (22,3 pct.), bilindustri og elektronik også udgjorde betydelige andele.

Produktionen af plast indenfor EU var 57,9 mio. ton, hvoraf 0,7 mio. ton var biobaseret plast.

Af det samlede plastforbrug smides 67,7 pct. ud indenfor det samme år, mens 29,8 pct. (18,7 mio. ton) lægges til lagerbeholdningen (stock). Det betyder, at der blev genereret 42,5 mio. ton post-consumer plastaffald i EU. Kun 8,8 mio. ton af plastaffaldet blev genanvendt til nye produkter, svarende til 19,6 pct. Hvis man fraregner de 1,1 mio. ton fra mekanisk genanvendelse, der eksporteres ud af EU, falder genanvendelsen til 17,1 pct.

Mekanisk genanvendelse er stadig den mest udbredte metode med 7,3 mio. ton. Det skyldes bl.a. sorteringstab og procesbetingelser, som reducerer udbyttet betydeligt. Kemisk genanvendelse er endnu marginal i skala. I 2022 blev 0,4 mio. ton behandlet med teknologier som pyrolyse og depolymerisering.

Resten blev primært forbrændt (23 mio. ton), deponeret (11,5 mio. ton) mio. ton). Dermed illustrerer rapporten tydeligt, at Europas plastsystem fortsat er præget af lineære strømme, hvor materialeværdien går tabt i stedet for at blive cirkuleret.

Det meste af det affald, der blev produceret, blev indsamlet (86 pct., 36,6 mio. ton), enten som en separat fraktion (48,2 pct.) eller som en blandet fraktion (48,8 pct.), mens en mindre del blev forberedt til genbrug og genbrugt (2,5 pct.) eller komposteret (0,5 pct.).

I alt 3,7 mio. ton plast (næsten 6 pct. af EU's plastforbrug) gik tabt i miljøet. Næsten 45 pct. af disse tab fandt sted i forbrugsfasen, især på grund af emballageaffald, slid fra dæk eller vask af tekstiler. 38 pct. af disse tab skyldtes dårlig håndtering af plastaffald eller tab under forbrænding og deponering. Størstedelen af den plast, der går tabt i miljøet, ender i jorden, men også i vandet (0,7 mio. ton).

Eksporten var på 1,8 mio. ton, primært til Tyrkiet, USA, Marokko og Kina. Mængden er faldet i forhold til tidligere år, men rapporten understreger, at eksportstrømme ofte er præget af usikkerhed om den reelle behandling, især i tredjelande uden solide miljøstandarder.

Flere barrierer hæmmer den cirkulære udvikling
JRC identificerer flere årsager til, at så stor en andel af plastaffaldet stadig ender som energi eller deponi:

• Komplekse materialetyper og mange additiver gør mekanisk genanvendelse teknisk vanskelig.
• Manglende økonomisk incitament for plastproducenter og brugere til at efterspørge genanvendt plast.
• Usikker datakvalitet, især om faktisk materialegenanvendelse, gør det svært at styre og regulere effektivt.
• Utilstrækkelig sorterings- og behandlingskapacitet i visse medlemslande.

Anbefalinger til en mere cirkulær plastøkonomi
Rapporten afsluttes med en række forslag til, hvordan EU kan fremme en mere cirkulær håndtering af plast:

• Styrk data og sporbarhed: Etabler fælles EU-standarder for rapportering af plastaffald og genanvendelse, især for at skelne mellem mængder af “indsamlet til genanvendelse” og faktisk genvundet materiale.
• Skab marked for genanvendt plast: Offentlige indkøb og minimumskrav til genanvendt indhold (som fx i Emballageforordningen) kan fremme efterspørgslen og gøre det mere attraktivt at investere i ny teknologi.
• Frem miljøbevidst design: Produkter bør designes med færre materialetyper, mindre brug af tilsætningsstoffer og større hensyn til demontering og genanvendelse.
• Udbyg kapacitet: Der er behov for investeringer i både mekaniske og kemiske genanvendelsesanlæg – især i lande, hvor plastaffald stadig primært forbrændes.
• Skærp regler for eksport: Genanvendelse uden for EU skal leve op til samme miljøstandarder som indenfor.

Læs mere
JRC, 30. juli 2025, Plastics materials flows in the EU-27 and their environmental impacts
JRC, 11. aug. 2025, Can the plastics sector become more sustainable?