14. august 2020

Nye forskningsprojekter om cirkulært byggeri

Realdania og Innovationsfonden igangsætter i fællesskab 14 erhvervsforsker-projekter, hvor virksomheder, offentlige organisationer og forskningsinstitutioner i samarbejde skal udvikle nye løsninger inden for cirkulært byggeri.

De 14 projekter, der modtager støtte fra Innovationsfonden og Realdania, spænder vidt. Et af projekterne arbejder med den store skala og skal fokusere på, hvilke potentialer og udfordringer, der ligger i at basere byudvikling på cirkulær tænkning helt fra byudviklingens begyndelse – hele vejen rundt hos myndigheder, investorer, borgere og virksomheder. Et andet projekt skal arbejde i den mindre skala og zoome ind på skillevægge, og hvordan man kan samudvikle en skalérbar, cirkulær forretningsmodel for skillevægge, der bl.a. øger ressourceeffektiviteten under konstruktionen.

Målet med indsatsen fra Innovationsfonden og Realdania er at reducere ressourceforbrug og CO2-udledning i byggesektoren – ikke kun i Danmark, men også globalt, hvor byggesektoren står for hele 40 procent af den samlede CO2-udledning.

Samarbejdet indebærer også – udover de 14 Erhvervsforsker-projekter – samfinansiering af 3-4 større forsknings- og udviklingsprojekter, såkaldte Grand Solutions-projekter, for et samlet bevillingsbeløb på 40 mio. kr. Der er deadline for ansøgninger til disse projekter d. 18. august 2020.

Baggrundsmateriale
Du kan læse mere om de 14 projekter her på Realdanias hjemmeside.
Du kan finde link til Grand Solutions-projekter her på innovationsfondens hjemmeside.

Relaterede nyheder