Nye anbefalinger fra det nationale bioøkonomipanel

Når vi skal væk fra fossil olie, plastik og alt andet i vores samfund der i dag laves af fossile energikilder, vil biomasse skulle erstatte en stor del af disse funktioner. Det kan fx være biomasse som træ, halm, rest- og sidestrømme fra industri og landbrug, madaffald og andre restprodukter. Ud af denne biomasse kan produceres eksempelvis bioplast, biobaserede byggematerialer, biobaserede tekstiler og biobrændstoffer. Mulighederne er mange og behovet for de gode løsninger er stort.

Hvad er bioøkonomi?

Vi har en begrænset mængde biomasse tilgængelig, derfor handler bioøkonomi om en cirkulær tilgang, hvor biomasse bruges der hvor det giver bedst mening først, og alle rest- og sidestrømme udnyttes. Ud over de mange funktioner i vores samfund, hvor biomasse står til at skulle erstatte kul, olie og gas, ser vi samtidig ind i en fremtid med 10 milliarder mennesker, som der skal dyrkes nok mad til. Derfor vil det i en bioøkonomisk tænkning være nødvendigt at landbrugsarealer prioriteres til fødevareproduktion, mens restprodukter kan laves til produkter, kemikalier og energi. Derudover skal der ses ind i helt nye måder at bruge og producere biomasse på. Derfor er specielt kaskadeudnyttelse vigtigt.

Princippet om kaskadeudnyttelse

Et af de helt store fokusområder i anbefalingerne er kaskadeudnyttelse, der betyder at man udnytter biomasse i flere trin. I pressemeddelelsen i forbindelse med offentliggørelse af anbefalingerne defineres kaskadeudnyttelse således:

”Almindeligvis starter processen med at der produceres produkter med høj værdi, som medicin eller fødevarer. Efterfølgende kan restprodukterne bruges til at fremstille materialer og kemikalier, og det sidste restprodukt kan omdannes til energi. Ved at genbruge biomassen i flere faser opnår man en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne og mindsker klima- og miljøbelastningen.”

Bioøkonomi i et EU-perspektiv

I andet halvår af 2025 har Danmark EU-formandskabet, og panelet anbefaler i den forbindelse, at Danmark under formandskabet prioriterer biosolutions og bioøkonomi højt.

”Danmark bør engagere sig i udmøntningen af EU-Kommissionens Biotech og Biomanufacturing Initiativ og sikre ambitiøs fremdrift i den annoncerede Biotech Act samt arbejdet med EU-Kommissionens revidering af den europæiske bioøkonomi-strategi. Danmark skal arbejde for tidlig dansk interessentinddragelse i arbejdet med EU’s bioøkonomistrategi, der bør indeholde en konkret implementeringsplan samt de nødvendige harmoniseringstiltag omkring datagrundlaget for udvikling og implementering af de mest optimale bioøkonomitiltag.” (side 24)

Bioøkonomipanelets anbefalinger

Panelets anbefalinger er samlet i fem kategorier og omhandler følgende 18 emner:

Reguleringsmæssige rammer

1. Fremme af grøn bioraffinering i ny kvælstofreguleringsmodel

2. Innovationsvenlig regulering og optimering af godkendelsesprocesser i EU

3. Etablering af regulatoriske sandkasser for bioøkonomi og biosolutions

4. Facilitering af dansk deltagelse i Circular Biobased Europe Joint Undertaking (CBE-JU) projekter

5. Prioritering af bioøkonomi og biosolutions under dansk EU-formandskab 2025

6. Internationalt samarbejde: styrkelse af bæredygtig udvikling og innovation

Bio-industrielle symbioser

7. Fjernelse af barrierer for samlokalisering af bioraffineringsanlæg og partnerskaber

8. Innovationsnetværk og symbiosepotentiale

Bioressourcer og teknologi

9. Prioritering af biobaserede teknologier og forskning

10. Strategisk udnyttelse af bioressourcer og håndtering af uensartet biomasse

11. Skovbrug og skovrejsning

12. Øget brug af biogene materialer i byggeriet

13. Uddannelse, forskning og innovation i anvendelsen af træ

14. Kulstofbinding i byggematerialer

15. Udnyttelse af middel-fraktioner og undersøgelse af emballageafgift

16. Etablering af dialogforum for AI i bioøkonomien

Kvantificering af bioøkonomien

17. Styrkelse af beslutningsgrundlaget for indsatser inden for bioøkonomien

2. afgrøde (supplerende afgrøde)

18. Udnyttelse af efterafgrøder i bioøkonomien

Baggrund for Bioøkonomipanelet

I 2021 blev det Nationale Bioøkonomipanel relanceret som en del af Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug (landbrugsaftalen). Ifølge aftalen skal panelet i perioden 2021-24 levere flere runder af anbefalinger. Panelet udgav en række anbefalinger i 2022 (se her), og nu er panelets anden runde af anbefalinger udgivet. De nye anbefalinger bygger videre på panelets anbefalinger fra 2022, der udpegede udfordringer og overordnede løsningsmetoder for udnyttelsen af bioressourcer.

Fødevareministeren har bedt det Nationale Bioøkonomipanel om at udarbejde anbefalinger til, hvordan avanceret bioraffinering og andre modeller baseret på cirkulær opgradering af biomasse understøttes og anvendes bedst muligt, knyttet til princippet om kaskadeudnyttelse af bioressourcer.

Til at understøtte arbejdet i Det Nationale Bioøkonomipanel er der udarbejdet to analyser. Aarhus Universitet (AU) har i samarbejde med Københavns Universitet (KU) leveret en kortlægning af potentialer og effekter ved omlægning til afgrøder til grøn bioraffinering (se her), og DTU har leveret en analyse af fremspirende bioraffinerings-teknologier (red.: ikke offentliggjort pr. d.d.).

Find pressemeddelelse og rapporten ”Anbefalinger fra Det Nationale Bioøkonomipanel. Avanceret bioraffinering og kaskadeudnytelse” fra 22. oktober 2024 på Ministeriet for Grøn Treparts hjemmeside her