Ny vejledning til vurdering af konsekvenser for klima, miljø og natur
Derudover angiver vejledningen retningslinjer for, hvornår en sag forelægges for Udvalget for Grøn Omstilling. Vejledningen medfører, at konsekvensvurderinger af klima bliver et fast punkt i lovforslag svarende til bl.a. vurderingen af de miljømæssige konsekvenser.
Konsekvensvurderinger for klima, miljø og natur gælder i udgangspunktet for alle regeringens udspil, fremsættelser af lovforslag, bekendtgørelser og andre politiske tiltag. Ligeledes gælder vejledningen i udgangspunktet for alle forslag til EU-direktiver og EU-forordninger, som fremsættes af Europa- Kommissionen
Det enkelte fagministerium har ansvaret for at udarbejde retvisende og fyldestgørende beskrivelser af de klima-, miljø- og naturmæssige konsekvenser af forslag til ny eller ændret politik. Alle sådanne forslag med konsekvenser over nærmere angivne væsentlighedsgrænser skal sendes i høring hos hhv. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet, 6 uger inden ekstern høring. Det skal fremgå af alle forslag, hvad effekterne er.
Baggrundsmateriale:
Du kan se "Vejledning om vurdering af konsekvenser for klima, miljø og natur" her på Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets hjemmeside og via ministeriets nyhed af 13. oktober 2020 her.
PS. Den nye vejledning omhandler ikke de samfundsøkonomiske konsekvenser (af de beregnede forventede ændringerne i klima, miljø og natur), men en vejledning mv. for dette kan findes på Finansministeriets hjemmeside her.