Ny teknologi baner vejen for fremtidens cirkulære tekstilindustri
Det fremgår af nyheden på Wargöns hjemmeside, at Wargön Innovation er Nordens eneste test- og udviklingsfacilitet til tekstilsortering, der sorterer til genbrug, redesign og genbrug. Den nye fiberscanner er installeret i anlægget i Vänersborg kommune, og det er et vigtigt skridt i retning af at øge genbrugsmulighederne for tekstilmaterialer.
Fiberscanneren, også kaldet Fibersort, bruger NIR-teknologi til automatisk at sortere tekstiler baseret på farve, mønster og materialeindhold, såsom hvor meget bomuld, akryl og polyester de indeholder, noget som det menneskelige øje ikke kan registrere. Lige nu kan scanneren genkende 46 kombinationer og der vil komme flere til.
Sorteringsudstyret med Fibersort-teknologi er bygget inden for WargoTex-udviklingsprojektet og er blevet finansieret via Re: source og af Sveriges Textile and Fashion Company, TEKO og University West.
Wargön er et svensk konsortium af parter, som udvikler og tester systemer og teknologier til sortering af tekstiler til både genbrug og genanvendelse. Konsortiet af 25 parter fra hele den svenske værdikæde arbejder sammen for at systematisere indsamling og håndtering af de brugte tekstiler således, at det kan bringes op i stor skala – på svensk jord.
Da DAKOFA’s tekstilnetværk besøgte pilotanlægget i november 2019 var diskussionen i konsortiet ifølge projektlederen, om det mon på sigt, med udgangspunkt i både de nationale og europæiske mål og krav, ville være mere hensigtsmæssigt at bringe (dele af) håndteringen og sorteringen tilbage til Sverige, således at både gennemsigtighed og innovation fremmes. Hvilket må siges, at at være på linje med den diskussion, der i øjeblikket også pågår i Danmark.
Baggrundsmateriale:
Se hele nyheden om scanneren her på Wargöns hjemmeside.
Se hele nyheden for DAKOFAs studietur til sverige her på DAKOFAs hjemmeside.