01. december 2020
Ny hjemmeside om farlige stoffer i gamle byggematerialer
Ansatte i affaldssektoren, der håndterer byggeaffald fra renovering og nedrivning af ældre bygninger, kan blive udsat for sundhedsskadeligt støv, fibre og dampe fra gamle byggematerialer, når affaldet læsses af eller komprimeres.
Det kan være:
- PCB og klorerede paraffiner i fugematerialer
- Bly og andre tungmetaller i maling og inddækninger
- Gammel mineraluld brugt som isolering
- Asbest i tagplader, vægbeklædning, fliseklæb, rørisolering m.m.
Derfor har Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i Bygge- og Anlæg i samarbejde med Branchefællesskabet for arbejdsmiljø Transport, Service, Turisme og Jord til Bord lanceret en ny hjemmeside, hvor man kan finde oplysninger om stofferne og de byggematerialer, hvor de forekommer. Oplysninger kan bruges, når man skal risikovurdere forholdene, hvor man arbejder, og træffe sikkerhedsforanstaltninger mod udsættelse af farlige stoffer.
Du kan se hjemmesiden ved at trykke hér: https://renover-sikkert.dk.