Ny EEA briefing om PFAS i tekstiler
Teknologisk udvikling har, ifølge EEA, ført til et godt udvalg af egnede alternativer til anvendelsen i tekstilbranchen. Dette muliggør, ud fra teknisk synspunkt, derfor en gradvis udfasning af PFAS i de fleste tekstiler. Undtagelserne til dette vil gælde for visse specialtekstiler, såsom bestemte typer beskyttelsesudstyr (for eksempel til beskyttelse mod brænd).
EU-landenes forpligtelse til at indsamle tekstilaffald separat fra 1. januar 2025 betyder, at det bliver vigtigt at investere i flere og bedre sorteringssystemer, herunder automatisk sortering, der kan spore og adskille tekstiler med forskellige genanvendelsespotentialer eller udsortere tekstiler med særlige udfordringer. Bedre sporingssystemer og teknologier kan hjælpe med at identificere PFAS-forurenede produkter. Dette vil også kunne medvirke til, at de sendes videre til den rette behandling.
Tilstedeværelsen af PFAS vil sandsynligvis påvirke muligheden for at bruge, genbruge og genanvende visse tekstiler i mange år fremover, hvilket ses som en hindring for EU's mål om at opnå en mere cirkulær økonomi for tekstiler. De nuværende praksisser er ikke tilstrækkelige til at spore PFAS-indhold i affaldsfasen. EU har i øjeblikket ikke teknologierne på plads til identifikation og sortering af tekstilaffald, der indeholder PFAS.
De tekstilkategorier, hvor egnede ikke-PFAS-alternativer endnu ikke er tilgængelige, kunne separate indsamlings- og destruktionsprocedurer med fordel implementeres (hvis de ikke allerede er det) dette netop for at sikre, at disse tekstiler ikke blandes med det separat indsamlede tekstilaffald til genanvendelse, forbrænding eller eksport.
Der er ifølge EEA ligeledes brug for bedre forbrændingsteknikker og undgåelse af deponering af disse tekstiler. Når tekstiler når efterbrugsfasen, sælges de enten videre, genanvendes, forbrændes, deponeres, eller eksporteres. Det meste tekstilaffald i EU brændes i øjeblikket. Dette sker på trods af usikkerheden om, hvorvidt forbrændingen, på anlæg designet til at brænde kommunalt affald, tilstrækkeligt destruerer PFAS (red.: flere danske affaldsforbrændingsanlæg kan opnå højere temperatur-tid kombinationer end EU-lovgivningens minimumskrav om 2 sec ved 850 gr C, og dette destruerer tilsyneladende PFAS).
Deponering af tekstiler med fluorerede polymerer kan ligeledes, ifølge EEA, resultere i langsigtet nedbrydning af polymere med PFAS-forbindelser, med potentiel frigivelse af PFAS i deponi-perkolat. Spildevandsrensningsanlæg i EU, der modtager PFAS-forurenet spildevand fra vaskeprocesser og deponi-perkolat, kan ikke pt. effektivt fjerne PFAS. I stedet opdeles det og enten udledes til miljøet, via renset spildevand eller akkumuleres i slam, som i visse tilfælde spredes på land, hvorfra PFAS kan forurene fødevarekilder eller lække til drikkevandskilder (red.: der er det sidste år udviklet nyt teknologi til rensning af deponi-perkolat for PFAS, og et sådan anlæg er for nylig indviet hos fx. RenoSyd, se Dakofas nyhed her).
Der peges på, at en forebyggende indsats bør koncentreres i tekstilforsyningskædens tidlige stadier, frem for efter-brugsfasen, hvor det vil være meget dyrt eller nærmest umuligt at håndtere problematikken. EEA fastslår derfor, at der således behov for innovation og investering i bedre teknologier, der muliggør fjernelse af PFAS.
Baggrundsmateriale
Du læse hele EEAs briefing her på EEAs hjemmeside.
