Ny direktør i Econet
Claus Petersen, der har stået i spidsen for Econet i næsten 30 år, vil fortsat have fokus på de affaldsfaglige opgaver sammen med medarbejdere, samarbejdspartnere og kunder.
Styrkelsen af Econets ledelse skal i følge den udsendte pressemeddelelse ses som et resultat af en tilgang af opgaver for såvel kommuner som erhvervsvirksomheder, der skal udbygge eksisterende ordninger og udrulle nye.
Dan Boding-Jensen kommer til Econet med erfaringer fra affaldsbranchen; herunder Vestforbrænding. Dertil med erfaring som programleder hos Væksthuset, hvor mere end 20 virksomheder fra forskellige brancher fik hjælp til deres grønne omstilling.
Som chef for forretningsudvikling hos Cerama A/S har han senest selv haft ledelsesansvaret for en virksomheds grønne omstilling. Dan Boding-Jensen har i samarbejde med Danmarks Designskole forestået brugerdreven innovation i affaldsbranchen og kurser i brugerinddragelse til de kommunale kollegaer i slutningen af 00’erne.
Du kan læse den udsendte pressemeddelelse fra Econet ved at trykke her.