10. september 2018

Ny bog om bygge- og anlægsaffald

Erfaringer fra et langt arbejdsliv med håndtering af byggeaffald fra renoveringer, nedrivninger og katastroferamte områder er nu samlet i en ny bog. Forfatteren til bogen er Erik K. Lauritzen, der er tidligere formand for DAKOFAs netværk for bygge- og anlægsaffald.

Bogen fokuserer især på genanvendelse af beton og murværk men beskriver også mulighederne for genanvendelse af gips, tømmer, mineraluld og asfalt. Bogen tager udgangspunkt i værdikæden og beskriver transformationen fra byggeaffald til nye byggematerialer.

Bogen, som er forankret i forfatterens omfattende praktiske erfaringer, kan læses som en praktisk vejledning til, hvordan man udvælger de områder, som kan give opnåelige resultater. Bogen er velegnet til både studerende og praktikere.

Hvis du vil vide mere om bogen, kan du trykke her.

Relaterede nyheder