Nu er den her, BAT-tjeklisten - værktøjet til gennemgang af BAT-konklusioner for affaldsforbrændings- og slaggesorteringsanlæg
BAT-konklusionerne, som blev offentliggjort i Danmark den 3. december 2019, gælder for affaldsforbrændingsanlæg, visse medforbrændingsanlæg og slaggesorteringsanlæg – dog kun virksomheder der er opført på bilag 1 i godkendelsesbekendtgørelsen.
BAT-tjeklisten skal gøre det lettere for virksomheder at gennemgå BAT-konklusionerne og vurdere om deres eget anlæg, og driften af anlægget, lever op til de nye krav, eller der måske skal omlægges og/eller investeres i nyt materiel.
Myndighederne får et godt værktøj til at vurdere, om virksomhederne har forholdt sig til alle relevante BAT-konklusioner, når der ansøges om nye miljøgodkendelser og når hele anlægget skal revurderes.
BAT-konklusionerne skal være implementeret i virksomhedernes miljøgodkendelser senest efter 4 år, dvs. den 3. december 2023. Bemærk at dette også gælder for spildevand fra røggasrensning på affaldsforbrænding og alt spildevand fra slaggesorteringsanlæg.
BAT-Tjeklisten er delt op i to, således at der er:
- En tjekliste til brug for affaldsforbrændingsanlæg og visse affaldsmedforbrændingsanlæg, hvor der kun er medtaget de relevante BAT-konklusioner, inklusiv spildevand.
- En tjekliste til brug for slaggesorteringsanlæg, hvor der kun er medtaget de relevante BAT-konklusioner, inklusiv spildevand.
Du kan se BAT-tjeklisterne på Miljøstyrelsens hjemmeside her, hvor du kan downloade en kopi til eget brug.
Du kan se hvilke virksomheder, der er omfattet af BAT-konklusionerne, hvis du læser på side 2 i offentliggørelse af BAT-konklusionerne den 12. november 2019 på eur-lex europa.eu her.