23. februar 2022

Nordiske perspektiver på en global aftale mod plastforurening

To nye rapporter fra Nordisk Ministerråd kigger på, hvordan en fælles global aftale for at mindske plastforurening kan se ud.

Rapporterne, der hver især fokuserer på hhv. bæredygtighedskriterier samt mulighederne for finansiering, bygger på et helt overordnet ønske om en global aftale, der kan drive fælles, globale strategiske mål, prioritere initiativer og overvåge udviklingen.

Den første af rapporterne, der præsenterer et rammesæt for fælles bæredygtighedskriterier, arbejder ud fra en undersøgelse af konkrete bæredygtighedskriterier og lignende koncepter fra forskellige organisationer herunder miljømærkningsordninger, retningslinjer for industrierne og internationale erklæringer. Generelt kan bæredygtighedskriterier forstås og anvendes forskelligt, men i denne rapport tages der udgangspunkt i krav til indhold, design, produktion, indsamling og behandling efter endt levetid med henblik på at facilitere genbrug, reparation og genanvendelse af alle plastprodukter samt at minimere miljøeffekterne og risici i forhold til menneskers sundhed gennem produkternes livscyklus.

Kriterierne er udarbejdet som input til guide til en bindende aftale, der gennem national implementering af rammevilkår og lovgivning både skal forebygge og udbedre plastforurening på globalt plan. Kriterierne er ikke tænkt som værende udtømmende eller endelige, men mere som inspiration til, hvordan et internationalt sæt kriterier kan se ud samt hvilke aspekter, de bør adressere. De foreslåede kriterier er formuleret så de lever op til målene for den globale aftale og med udgangspunkt i fem overordnede principper for sikre, cirkulære kredsløb:

  • Sikkerhed herunder kredsløb, der er fri for farlig kemi og som sikrer sikre arbejdsforhold, minimering af mikroplast samt sikker affaldsbehandling så højt oppe i affaldshierarkiet, som det er muligt
  • Minimering herunder ansvarlig sourcing samt design, der fordrer et minimalt forbrug af ressourcer og virgin plast
  • Holdbarhed og genbrugelighed herunder design, produktion og håndtering gennem hele livscyclus, der sikrer maksimalt brug, reparation, genbrug og holdbarhed samt minimalt udslip af mikroplast
  • Genanvendelighed herunder design, der fremmer genanvendelighed og genanvendte materialer af en høj kvalitet under hensyntagen til indsamlingssystemer og teknisk infrastruktur på de pågældende markeder, hvor produkterne markedsføres
  • Gennemsigtighed herunder information om indhold af kemi, råmaterialer og eventuelt farligt indhold til brug gennem hele værdikæden samt også forbrugerrettet information i forhold til, hvordan produkterne bør håndteres efter endt brug. Endelig også, at alle flows af plastaffald registreres og spores.

I rapporten diskuterer forfatterne bag rapporten, hvordan sådanne kriterier kan inkluderes i en global aftale samt hvilke konkrete tiltag, der kan sikre, at kriterierne reelt også bliver opfyldt under hensyntagen til, at der ikke findes ét sæt overordnede kriterier for bæredygtig produktion og forbrug af plastprodukter. I stedet betragter forfatterne disse kriterier som et sæt af kriterier, der tilsammen kan skubbe på en bæredygtig udvikling på tværs af hele livscyklus.

Behov for finansiering – hvordan kommer landene videre?
Den anden af de to rapporter identificerer og diskuterer et grundlæggende økonomisk set-up for en global plastaftale, herunder mulighederne for at mobilisere ressourcer samt at sikre effektiv håndtering og implementering på både nationalt og internationalt plan. Med udgangspunkt i en række muligheder og identificerede behov, identificerer rapporten en række offentlige og private muligheder for finansiering, hvorefter de diskuterer, hvordan disse kan mobiliseres og anvendes. Helt overordnet peger forfatterne især på fire hovedbudskaber:

  • Overgangen til en mere cirkulær global plastøkonomi vil medføre betydelige miljømæssige, økonomiske og sociale muligheder
  • Den nuværende rådighed, mobilisering og forsyning af både offentlige og private midler til projektet er på nuværende tidspunkt utilstrækkelig
  • Der er brug for væsentlige bidrag fra erhvervslivet
  • En effektiv, global aftale om plastforurening kan etablere det lovgivningsmæssige rammesæt, der kan stimulere de nødvendige investeringer, som landene skal bruge til at mobilisere og levere de nødvendige økonomiske ressourcer

Med udgangspunkt i disse budskaber peger rapporten bl.a. på forskellige kilder til finansiering, hvor der er behov for ressourcerne, hvordan de bør anvendes samt hvordan man med både hårde og bløde værktøjer kan sætte skub i udviklingen.

Læs mere
Du kan læse meget mere i de to rapporter: ”Global agreement to prevent plastic pollution – exploring financing needs and opportunities” og “International sustainability criteria for plastic products in a global agreement on plastic pollution”

Du kan også finde mere baggrundsstof for dette arbejde i rapporten “Possible elements of a new global agreement to prevent plastic pollution”, som blev udarbejdet tilbage i 2020.

Relaterede nyheder