Natur skal være natur - ikke en skraldespand
Fra 2021 og i de kommende år frem vil de tre styrelser Vejdirektoratet, Miljøstyrelsen og Søværnskommandoen lancere hver deres kampagnebudskab under sloganet "tak for ingenting - i naturen."
Vejdirektoratet samler hvert år op mod 700 ton henkastet affald op fra vejkanter, og søværnskommandoen bruger meget energi på plastikaffald smidt i havet. Miljøstyrelsen fokuserer på henkastet affald i naturen generelt, og i denne kampagne med et særligt fokus på take-away emballager i bynære områder.
På Miljøstyrelsens hjemmeside kan man læse mere om den overordnerende kampagne, mens indsatser og materialer kan findes hos Det Nationale Plastikcenter. Her har man udset sig to fokusområder:
Først og fremmest det overordnede fokus på take-away emballager; her er der udviklet frit tilgængeligt kommunikationsmateriale, som kan implementeres i kommunens egen kommunikation. Herudover kan der også hentes specifikt udviklet materiale til restauranter og take-away leverandører, som skal minde kunderne om ikke at smide deres brugte emballage efter brug. Materialet kan findes her.
Derudover er der lavet et sæt læringsmaterier til en såkaldt skraldesafari. Her kan lærere i grundskolen hente inspiration til sammen med børn og unge at samle skrald i nærområdet og samtidig lære om affaldets betydning i naturen.
Se også kampagnevideoen "tak for ingenting... i naturen" med de tre ministre her.