Når ambitioner møder virkelighed
EU som drivkraft – men er vi klar til at følge med?
På konferencen blev det hurtigt tydeligt, at meget af det cirkulære momentum i Danmark i høj grad er drevet af EU's direktiver og forordninger. Disse sætter rammen for mange af de politiske og industrielle beslutninger, der skal tages i de kommende år. Men spørgsmålet er, om vi er klar til at investere og gribe de muligheder, som omstillingen tilbyder, når forandringens vinde blæser stærkere end nogensinde før.
Den danske ressource-og affaldssektor er for alvor i gang med at tilpasse sig de nye rammebetingelser fra EU, men flere af konferencens oplægsholdere understregede, at der er behov for langt mere end bare teknologiske løsninger. Omstillingen kræver fundamentale ændringer i, hvordan vi organiserer vores økonomi, forbruger ressourcer og designer produkter – og det er ikke et valg, men en nødvendighed.
Cirkulær omstilling i Danmark – de største barrierer
Som en vigtig del af konferencen blev resultaterne fra 2030-panelets kortlægning “Cirkulær omstilling i Danmark – Barrierer for ansvarligt forbrug og produktion” præsenteret. Rapporten, som kan læses her, belyser de største udfordringer, Danmark står overfor i sin indsats for at nå FN’s verdensmål 12 om bæredygtigt forbrug og produktion. Trods gode intentioner er der stadig mange barrierer, der bremser den nødvendige omstilling – ikke mindst når det gælder økonomiske strukturer og adfærdsmønstre hos både forbrugere og virksomheder.
Teknologi er ikke nok
Et af de centrale temaer på konferencen var diskussionen om, hvorvidt teknologiske løsninger alene kan løse de udfordringer, vi står overfor. Flere oplægsholdere understregede, at selvom teknologi uden tvivl spiller en vigtig rolle i at mindske vores klimaaftryk, kan det ikke stå alene. Der er behov for en dybere strukturel forandring, der i højere grad omfatter forbrugsmønstre, økonomisk tænkning og politiske prioriteringer.
Professor i sociologi ved Københavns Universitet og næstformand i Klimarådet, Bente Halkier, satte fokus på nødvendigheden af at undersøge de forbrugsbaserede CO2 udledninger nærmere. Hun understregede vigtigheden af at indgå i en bredere dialog om, hvordan vi bedst fremmer adfærdsændringer og samtidig skaber den nødvendige forandring for at reducere vores klimaaftryk.
En af dagens mest tankevækkende indlæg kom fra journalist og forfatter Jørgen Steen Nielsen, der tydeligt satte ord på behovet for at gentænke vores forståelse af vækst. “Pointen er ikke at diskutere for eller ikke imod vækst, men at vi er på vej mod en ny økonomi, uanset om vi vil det eller ej,” sagde han og påpegede, at vi som samfund må erkende, at de kendte økonomiske modeller ikke længere er tilstrækkelige og vi bliver nødt til at ændre vores forståelse af vækst.
Fra forbrugersamfund til civilsamfund
Flere af konferencens talere betonede også, at den cirkulære omstilling kræver en ny samfundsmæssig forståelse – en overgang fra det klassiske forbrugersamfund til et civilsamfund, hvor borgerne ikke blot er forbrugere, men aktive deltagere i en fælles indsats for at sikre en bæredygtig fremtid. Det kræver ikke kun politiske beslutninger, men også kulturelle forandringer og en ny måde at tænke trivsel og velstand på.
Teolog og bioetiker Mickey Gjerris udfordrede deltagerne til at reflektere over klimakrisens dybere etiske spørgsmål i sit oplæg “Håb i en håbløs tid – klimaforandringer, etik og håb”. Han stillede skarpt på, om løsningen på klimakrisen alene kan findes i teknologiske fremskridt, eller om vi i højere grad må ændre vores måde at leve og forbruge på for at tilpasse os planetens begrænsninger. Ifølge Gjerris er der stadig grund til håb, men det kræver, at vi handler nu og samtidig gentænker, hvad det vil sige at leve et godt liv – et liv, der i mindre grad handler om forbrug og i højere grad om at genopdage vores forbindelse til naturen.
Et skridt nærmere – men stadig lang vej
Afslutningsvis gjorde flere talere det klart, at selvom Danmark har taget væsentlige skridt mod den cirkulære omstilling, er der stadig lang vej igen. De barrierer, som blev fremhævet i 2030-panelets rapport, understreger behovet for større investeringer, mere samarbejde på tværs af sektorer og en klarere politisk strategi, hvis Danmark for alvor skal kunne indfri sine grønne ambitioner.
Som dagen lakkede mod enden, var der dog bred enighed om én ting: Omstillingen er uundgåelig, og jo før vi handler, desto bedre er vores chancer for at sikre både økonomisk og miljømæssig bæredygtighed.
Dakofas Årskonference 2024 var således en vigtig påmindelse om, at mens teknologiske løsninger kan hjælpe os på vej, kræver den cirkulære omstilling en langt mere grundlæggende forandring af vores samfund og økonomi.
