12. februar 2018

Mulighed for at foreslå et initiativ til den nationale plasthandlingsplan, frist d. 28. februar 2018

Miljø- og Fødevareministeriet forbereder regeringens arbejde med den kommende plasthandlingsplan, som skal styrke indsatsen mod de miljømæssige udfordringer forbundet med plast. Der er nu mulighed for at forslå initiativer til planen. Frist for forslag er d. 28. februar 2018.

Alle har nu mulighed for at indsende forslag til initiativer til den kommende handlingsplan. Initiativet kan både være en indsats som regeringen, erhvervslivet eller borgerne kan sætte i gang. Initiativerne vil indgå i et katalog, som bliver brugt til inspiration i arbejdet med plasthandlingsplanen.

Forslagene skal skrives ind på en særlig hjemmeside, som på forhånd har inddelt evt. forslag i følgende kategorier:

  • Forebyggelse af plastaffald
  • Øget genbrug og genanvendelse af plast
  • Reduktion af forurening fra plastaffald
  • Mikroplast
  • Design og innovation
  • Internationale indsatser
  • Uddannelse og forskning
  • Finansiering – hvordan forbedrer man økonomien i plast?
  • Plastemballage?
  • Øget viden blandt borgere (oplysningskampagner, etc.)

Som del af et evt. forslag skal udfordringen eller potentialet som baggrund for ideen beskrives. Desuden skal den ønskede eller forventede effekt fremgå. Der er mulighed for at oploade en fil i forbindelse med, at forslaget beskrives på en særlig side på ministeriets hjemmeside.

Forslag kan indsendes til og med den 28. februar 2018 ved at benytte følgende link til Miljø- og Fødevareministeriet.

Relaterede nyheder