MUDP-puljen er nu åben for ansøgninger

Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram, MUDP, har åbnet for ansøgninger om støtte fra de i alt 135 mio.kr., som er til rådighed i 2025. Der er ansøgningsfrist allerede den 9. april for nogle typer ansøgninger.

Der kan søges om tilskud til gennemførelse af følgende projekttyper:

  • ETV (Environmental Technology Verification) – Ansøgningsfrist 9. april 2025 kl. 12.00
  • Forprojekter, der afdækker teknologisk gennemførlighed – Ansøgningsfrist 9. april 2025 kl.12.00
  • Udviklings-, test- og demonstrationsprojekter – Ansøgningsfrist 14. maj 2025 kl. 12.00
  • Fyrtårnsprojekter – Ansøgningsfrist 27. august 2025 kl. 12.00

Læs mere om projekttyperne og krav til ansøgninger på mudp.dk

Sparring på projektideer

Det er muligt for ansøgere at få sparring på deres projektidé ved at indsende en én-sides projektbeskrivelse, som MUDP-sekretariatet vil give uformel feedback på.
Alle, der overvejer at søge om tilskud til et fyrtårnsprojekt, får herudover mulighed for mundtligt at fremlægge ideen for sekretariatet.

Find mere information om mulighederne for feedback og skabelon for én-sides projektbeskrivelse på mudp.dk

MUDP's Handlingsplan for 2025

Den nyligt offentliggjorte handlingsplan for 2025 fremhæver, hvilke miljøtemaer bestyrelsen prioriterer, samt hvilke andre fokuspunkter de har, når de i 2025 skal drøfte, hvilke ansøgninger de ønsker at støtte. Det er væsentligt, at potentielle ansøgere til MUDP læser både handlingsplanen og strategien, inden de går i gang med at skrive ansøgningen.

I 2025 ser MUDP’s bestyrelse særligt gerne ansøgninger inden for:

  • Cirkulær økonomi, herunder udvikling af nye teknologiske løsninger, der fremmer:
    • Mindre affald, bedre udnyttelse og genanvendelse af naturressourcerne inden for særligt tekstiler, plastik og elektronik.
    • Bæredygtigt og cirkulært byggeri og anlæg, herunder teknologier, der kan medvirke til at omstille brancherne fra lineære processer til cirkulære kredsløb.
    • Reduktion af affaldsmængder til deponi samt nye løsninger til håndtering af deponeringsegnet affald og behandling af perkolat fra deponeringsanlæg.
  • Miljøfarlige stoffer, herunder:
    • Udvikling og fuldskala test af teknologier til oprensning af forurening med PFAS (per- og polyfluoralkylstoffer), samt teknologier der kan forhindre spredning af forurening med PFAS til mennesker og miljø.
    • Generel udvikling af rensemetoder og -teknologier til rensning af regnbetingede punktudledninger.
    • Udvikling af teknologiske løsninger til fjernelse af mikroforurenende stoffer fx PFAS, medicin- og kosmetikrester fra spildevand.
  • Spildevand, herunder udvikling af nye teknologiske løsninger, der fremmer:
    • Energi- og klimaeffektivitet i spildevandsforsyningen.
    • Recirkulering af vand og næringsstoffer, samt produktion af energi og måling og styring af lattergas.
    • Effektiv rensning af miljøfarlige stoffer fra spildevand, samt produktion af tekniskvand fra renset spildevand.
  • Der nævnes også nogle områder indenfor Grundvand og drikkevand, Akvakultur, miljøhensyn og klimatilpasning, Luft og støj samt Natur, som bestyrelsen gerne ser ansøgninger indenfor.

 

Se mere på MUDPs hjemmeside her

Relaterede nyheder