Mod et mere bæredygtigt forbrug i Norden

En ny undersøgelse, der er udarbejdet for nordisk Ministerråd, tager udgangspunkt i, at husholdningernes forbrug står for ca. 67% af BNP og at husholdningerne derfor er centrale aktører når både Parisaftalens mål og FN’s verdensmål skal nås. Undersøgelsen har derfor haft til formål at analysere en række forskellige bæredygtighedsaspekter, som de nordiske husstandes privatforbrug medfører samt at komme med anbefalinger til, hvordan husholdningernes forbrug bør ændres i en mere bæredygtig retning.

Undersøgelsen omfatter alt personligt forbrug inden for de forbrugsgrupper, som er kendt for at være de mest belastende, nemlig bolig, mobilitet, fødevarer samt øvrigt forbrug som eksempelvis tøj, møbler, elektronik mm.. Undersøgelsen fokuserer samtidig på alle aspekter af bæredygtighed, herunder altså både den miljømæssige, den sociale og den økonomiske bæredygtighed, om end hovedvægten ligger på den miljømæssig del.

Ti veje mod øget bæredygtighed
Helt overordnet viser resultaterne, at selvom der er gjort betydelige fremskridt i forhold til at nedbringe klimagasudledningerne i de nordiske energisystemer, så fortsætter emissionerne fortsat med at stige, herunder med transport som den største kilde til forbrugsbaserede klimagasudledninger fra husstande i de nordiske lande. Faktisk har de Nordiske husstande det højeste energiforbrug per indbygger i EU, men har alligevel formået at holde udledningen af drivhusgasemissioner relativt lave på grund af den høje andel af vedvarende energi. Som grundlag for retfærdig og etisk handel viser rapporten ydermere, at der er behov for forbedret due dilligence, gennemsigtighed og overvågning. Både forbrugere og virksomheder efterspørger regulering af området, men hvis der skal ske egentlige forandringer inden for det sociale område, vil det også kræve samarbejde mellem, samt yderligere foranstaltninger fra, både civilsamfundet, virksomheder og regeringer.

Mere specifikt viser undersøgelsen også, at:

• Fødevareforbruget er relativt låst, men at ændringer potentielt kan medføre en betydelig effekt, fordi der er høj variation i påvirkning på tværs af fødevarer (både på tværs af kødtyper og mellem kød og mere vegetabilsk kost).
• Efterspørgslen efter korte afstande inden for EU er relativt lette at påvirke, hvorimod efterspørgslen efter langdistanceflyvninger uden for EU er sværere at ændre.
• Der er begrænsede muligheder for at reducere brugen af transport i privat bil og at forbrugerne er mere villige til at skifte til renere former for privat transport (såsom elektriske køretøjer) men mindre villige til at skifte til offentlig transport.
• Luksusforbrug viser sig generelt at være relativt let at ændre.

Baseret på bl.a. kendte klimagasudledningsintensiteter har forfatterne konkluderet, at følgende forbrugsændringer vil kunne dreje det nordiske forbrug i en mere bæredygtig retning – eventuelt med henblik på understøttelse af politiske virkemidler:

• Skift fra oksekød til andet kødforbrug.
• Skift fra kød til grøntsager.
• Reduktion af madspild.
• Reduktion af flyrejser.
• Skift fra private biler til offentlig transport og blød mobilitet.
• Forlænget levetid af forbrugsgoder.
• Respekt for menneskerettighederne.
• Reduktion af det samlede privatforbrug.

Læs mere
Du kan læse hele rapporten ” Towards sustainable consumption in the Nordic Region” her.