Minimering af ressourceforbrug på byggepladser
Et af dem skal minimere ressourceforbruget på byggepladser ved at give byggeriets aktører indsigt i deres ressourceforbrug i realtid og skabe incitament til at minimere uhensigtsmæssigt ressourceforbrug.
Formålet med projektet er:
- Udvikle en fælles metode for dataindsamling i realtid, der hjælper byggeriets aktører med at måle og dokumentere faktisk ressourceforbrug på byggepladsen
- Identificere hvilke teknologier, der kan anvendes til at understøtte klimadokumentation
- Stille benchmark-data til rådighed for branchen og komme med forslag til initiativer, der bevirker en minimering af ressourceforbruget på byggepladsen
- Øge branchens ambitionsniveau mht. ressourcebesparelser
- Sikre at resultaterne forankres gennem kravstilling hos bygherre, i bæredygtighedscertificeringen DGNB og i fremtidige opdateringer af Bygningsreglementet.
Det vurderes, at man med datadrevne tiltag kan spare 0,5 pct. af byggesummen blandt andet ved at spare op til 20 pct. af elforbruget, 15 pct. af affaldsmængden og 10 pct. af det samlede brændstofforbrug.
Deltagerne i projektet er: Molio, AAU BUILD, Woodsense, Maturix, FORCE Technology, Green Building Council, Per Aarsleff, MT Højgaard, CG Jensen, Pihl & Søn, Enemærke & Petersen
Et andet projekt, OPTUM Concrete Solution, skal reducere CO2-udledninger og omkostninger af byggematerialer. Det er målet, at opnå materialebesparelser på design af armerede betonkonstruktioner på op til 40 pct. og en 50 pct. reduktion i brugen af ingeniørtimer. Deltagerne i projektet er: Optum Computational Engineering ApS, Niras, CRH Concrete, DTU Compute og NTI.
Læs mere
EUDP, december 2022, EUDP uddeler 191 mio. kr. til grøn energiteknologi.
ConTechLab, Minimering af ressourceforbrug på byggepladsen.
Building-Supply, 11. jan 2023, Udviklingsplatform og bredt udsnit af byggevirksomheder trækker i arbejdstøjet.