Miljøministeren om klimaeffekt ved genanvendelse af mad- og drikkekartoner
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg spurgte Miljøministeren om klimaeffekten ved genanvendelse af mad- og drikkekartoner (MDK) i spørgsmål nr. 996 (MOF alm. del) den 28. juni 2024:
”Rapporten ”Klimafaktorer for indsamling og genanvendelse af husholdningsaffald og husholdningslignende erhvervsaffald”, COWI, Brancheforeningen Cirkulær og DAKOFA, oktober 2023, viser, at drikkevarekartoner har en betydelig negativ klimabelastning sammenlignet med anden emballage. Ministeren bedes kommentere på rapportens resultat for så vidt angår drikkevarekartoner.”
Miljøministeren svarede den 30. august 2024 (se evt. her):
Jeg har forelagt rapporten for Miljøstyrelsen, der oplyser følgende:
”Det er Miljøstyrelsens vurdering, at der er en klimamæssig gevinst ved at genanvende hele mad- og drikkevarekartonen fremfor at forbrænde denne. Den pågældende rapport når frem til, at der er en klimagevinst ved genanvendelse af pap-andelen af drikkevarekartoner svarende til 137 kg. CO₂-ækv pr. ton behandlet mad- og drikkevarekarton. Den positive effekt kan dog ikke opveje den negative klimapåvirkning, som forbrænding af plastik- og aluminium-delen af drikkevarekartoner medfører. Forbrænding af fossilt materiale medfører CO2-udledning. Plast-delen af en drikkevarekarton er fx plastlåg. Rapportens resultater bygger på væsentlige antagelser, herunder at materialefordelingen af en mad- og drikkevarekarton er 80 pct. pap og 20 pct. plastik og 1 pct. aluminium, samt at plastikdelen forbrændes og ikke genanvendes. Det bemærkes, at en ændring i antagelserne vedrørende mængden af plastik på 1 pct. point medfører en ændring af klimapåvirkningen på ca. 4 pct. Er der således 1 % mere plastik i en mad- og drikkevarekarton end antaget i rapporten vil CO2-udledningen stige med 4 pct. og omvendt, hvis kartonen indeholder 1 pct. mindre plastik. Resultaterne er således meget følsomme overfor de bagvedliggende antagelser omkring plastikandelen af mad- og drikkevarekartoner. Det understreges også i rapporten, at såfremt plastikandelen genanvendes i stedet for at blive forbrændt, vil klimapåvirkningen ved genanvendelse af mad- og drikkevarekartonerne ændres fra en samlet øget CO2-udledning til en samlet CO2-besparelse.
Det antages i rapporten, at plastikdelen af en mad- og drikkevarekarton udsorteres til forbrænding, da det på nuværende tidspunkt er den gængse praksis i Danmark. Det bemærkes, at markedet for genanvendelse af mad- og drikkevarekartoner er i stor udvikling, så mængden af plastikaffald fra mad- og drikkevarekartoner, som må forbrændes i stedet for genanvendes, reduceres. Denne positive udvikling i markedet nævnes også i rapporten. Det er på den baggrund Miljøstyrelsens vurdering, at teknologien for genanvendelse af plastik og aluminium fra mad- og drikkevarekartoner er etableret, men at der fortsat mangler kapacitet i Europa. Der er mange faktorer, som spiller ind for hvor hurtigt denne kapacitet kan blive udbygget i sådan en grad, at alle dele af mad-og drikkevarekartoner genanvendes.”
Link til omtalte rapport
Download evt. rapporten ”Klimafaktorer for indsamling og genanvendelse af husholdningsaffald og husholdningslignende erhvervsaffald. Generiske klimafaktorer for genanvendelse af glas, plast, mad- & drikkekartoner, metal, madaffald, papir og pap. COWI, Brancheforeningen Cirkulær og Dakofa, oktober 2023” fra Dakofas hjemmeside her.
Foto viser sorteret plastfolie til genanvendelse fra mad- og drikkekartoner
Fotoet i denne nyhed viser sorteret plast fra mad- og drikkekartoner, som videresendes til genanvendelsesanlæg. Det er fra et nyt, tysk sorteringsanlæg, som sorterer blandet plastfolie og aluminiumfolie modtaget fra papirfabrikker efter at de har genanvendt pappet. Københavns Kommune sender mad- og drikkekartonaffald til Tyskland for at få genanvendt både pap, plastfolie og aluminiumsfolie.
