Mest CO2 fra biomasse i dansk energiforsyning
Drivhusgas-emissionsregnskab 2024 fra Danmarks Statistik
CO2 fra afbrænding af biomasse i energiforsyningen er steget siden 1990, og det udgør i 2024 10,3 mio. ton CO2-ækvivalenter. Det er ca. tre gange så meget som drivhusgasser fra fossile kilder. Stigningen kan primært forklares ved stigende anvendelse af skovflis, træpiller og halm.
De samlede udledninger af drivhusgasser fra energiforsyning er faldet fra 26,2 mio. ton CO2-ækvivalenter i 1990 til 13,6 i 2024, svarende til et fald på 48 pct. Faldet i de samlede udledninger fra energiforsyning hænger sammen med stigning i vind- og solenergi. Produktionen i energiforsyning er steget 41 pct. siden 1990.
Klimaeffekten af biomasse-CO2 afhænger af tidsperspektivet
Et tidligere notat fra Energistyrelsen uddyber, hvordan klimaeffekten fra biomasse-energiprodukter afhænger af tidsperspektivet - samt af addition af CO2-udledningerne fra hvert enkelt års afbrænding af biomasse.
Nettoudledningen fra afbrænding af biomasse (altså det ekstra indhold af CO2 i atmosfæren knyttet til forbrugsåret) falder over tid på grund af skovens kulstofkredsløb og nedbrydningen af træet i skoven, som ville være alternativet til energiudnyttelsen. Specifikke nettoudledningstal afhænger dermed af tidsperspektivet. Efter 10 år er mængden af CO2 i atmosfæren, der er knyttet til et konkret års biomasseforbrug faldet med 47 % i forhold til udledningsåret, efter 20 år med et fald på 67 % og efter 30 år er nettoudledningen faldet med 78 %.
Vedvarende energi dækker 48 % af energiforbruget
2024 var endnu et rekordår for vedvarende energi. Efter en stigning i forbruget af vedvarende energi på 13,5 PJ dækkede vedvarende energi 48,4 pct. af det danske energiforbrug (uden brændstof til dansk opererede skibe, fly og køretøjer i udlandet). Det er næsten dobbelt så stor en andel som i 2012. Stigningen i 2024 kom især fra fast biomasse med 6,7 PJ og vindkraft med 4,2 PJ. Fast biomasse, der bl.a. omfatter træpiller og skovflis, udgør langt den største vedvarende energikilde med 24,5 pct. efterfulgt af vindkraft med 11,4 pct. af det samlede energiforbrug. (reference hos Danmarks Statistik her).
Drivhusgas-intensiteten er højest i plast-, glas- og betonindustrien
Drivhusgas-intensiteten udtrykker udledning af drivhusgasser målt i CO2-ækvivalenter i forhold til den økonomiske aktivitet målt som produktion i mio. kr.. Plast-, glas- og betonindustri ligger i toppen blandt industribrancherne med 51 ton CO2-ækv. pr. mio. kr., fulgt af olieraffinaderier mv. med 40 ton CO2-ækvivalenter pr. mio. kr. De laveste intensiteter findes i medicinalindustri og elektronikindustri med henholdsvis 0,15 og 0,19 ton CO2-ækv pr. mio. kr.
Brancherne med de høje drivhusgas-intensiteter er kendetegnet ved at have meget varmekrævende processer og store procesemissioner. Procesemissionerne kan fx være forbrug af kalk, der ved opvarmning frigiver CO2. Brancherne med de lave intensiteter er kendetegnet ved primært forbrug af el som energikilde.
Stigning i (dansk) international transport påvirker bruttoenergiforbruget
Bruttoenergiforbruget for hele den danske økonomi steg med 79,3 PJ fra 2023 til 2024, hvilket svarer til 6,7 % Det skyldes en kraftig stigning i international transport (brændstof til dansk opererede skibe, fly og køretøjer i udlandet) på 82,7 PJ, hvilket svarer til 15,7 % Energiforbrug til international transport kom dermed op på 611 PJ, hvoraf fuelolie til skibe udgør 587 PJ. Uden international transport var der et lille fald i bruttoenergiforbruget på 0,5 % Husholdningernes bruttoenergiforbrug faldt med 1,5 pct., mens branchernes bruttoenergiforbrug ekskl. international transport steg med 0,1 %.
Referencer
Nyt fra Danmarks Statistik nr. 266, 15. september 2025: Mest CO2 fra biomasse fra energiforsyningen
Nyt fra Danmarks Statistik nr. 182, 18. juni 2025: Elbiler kan ses i husholdningernes energiforbrug
