Mere genanvendt beton i byggeriet – hvad skal der til?

Circularity Gap rapporten for Danmark har vist, at hver dansker bruger 24,5 ton jomfruelige materialer hvert år - det er 3 gange mere end det estimerede, forsvarlige (”bæredygtige”) forbrug. Heraf udgør det byggede miljø 31 pct. af fodaftrykket, hvilket bl.a. er et forbrug af 38 mio. ton ikke-metalliske mineraler (sand, ler, biomasse). Regeringen vil tage initiativ til en råstofplan, som understøtter en bæredygtig udvinding af sand og grus samt mere genanvendelse af byggematerialer. Status for planen er ukendt p.t.

Dakofa og Bygherreforeningen har afholdt et fælles seminar bl.a. for at drøfte, hvad der skal til for at øge genanvendelsen af beton og dermed spare på nogle af de jomfruelige materialer. Denne artikel præsenter nogle hovedpunkter fra debatten. Målet er at nå frem til en situation, hvor bygherre kan købe beton med genanvendt tilslag i samme mængde og til en pris, der ikke er højere, end hvis tilslaget er virgint.

Hvis bygherre ønsker at bruge beton med genanvendt tilslag eller levere nedrevet betonaffald til genanvendelse er det nødvendigt, at stille krav herom tidligt i processen. Det vil også typisk betyde færre omkostninger, end hvis kravet kommer senere.

Det blev fremhævet, at der i dag ikke er betonaffald nok, der afleveres til oparbejdning, så det kan genanvendes som tilslag. Hvis der ikke er forsyningssikkerhed, er det svært at komme op i skala og gøre beton med genanvendt tilslag til en ”hyldevare”. Region Hovedstaden er ved at undersøge muligheden for at etablere fysiske materialelagre til betonaffald, der skal sikre en bedre forsyningssikkerhed.

Krav i udbud er vigtigt for at komme videre. Enten i udbud af et nybyggeri eller i udbud ved nedrivning.

I udbud til et byggeri kan bygherre stille krav om at anvende beton med enten op til X pct. genanvendt tilslag eller med så meget genanvendt tilslag som muligt. Så kan entreprenøren afsøge markedet og levere med den andel, der kan findes forsyningssikkerhed til. Bygherre får dokumentation for den faktiske andel genanvendt tilslag der er i betonen, så LCAen kan rettes til. Det er en mulighed for at starte med at anvende mere beton med genanvendt tilslag, og som tager hensyn til usikkerhed om forsyningen af betonaffald.

På samme måde kan bygherre i et udbud til nedrivning stille krav om at betonen rives ned på en måde, så den kan genanvendes. I forbindelse med de kommende krav om selektiv nedrivning kunne det være relevant at have en tjekliste eller en standardiseret liste til hhv. miljø- og ressourcekoordinator (bygherre) og ressourceansvarlig (nedriver), hvor de kan gennemgå de procedurer, der skal sikre, at betonen kan genanvendes.

Der kan også være behov for flere kompetencer til nedriverne, så de ved hvordan de skal håndtere beton fra en bygning, så den er tilstrækkelig ren til at kunne genanvendes. Derfor bliver det interessant at se, hvad kompetencekravene bliver i bekendtgørelsen om uddannelse til miljø- og ressourcekoordinator og ressourceansvarlig.

En mulighed kunne også være at bruge færre eksponeringsklasser for beton med genanvendt tilslag, eller at anvende betonen til fundamenter, da det måske er mindre kompliceret end at anvende det til nogle af de højere klasser.

Der er i dag en standard, DS/EN 206 DK NA:2023, som specificerer hvilke materialer, der kan genanvendes som tilslag. Der er også en ny standard i høring, DS 206:2024.

Nedenfor er to eksempler på krav fra Roskilde Kommune, der kan indsættes i et udbudsmateriale:

Det er et krav, at ansøger har udført mindst [x] lignende opgaver inden for de seneste fem år regnet fra ansøgningsfristen. Med “lignende opgaver” forstås i denne sammenhæng opgaver, som omfatter (a) nedknusning af beton, (b) soldning af beton, og (c) genanvendelse af beton. En opgave skal for at være lignende indeholde [elementerne (a), (c) og/eller (c)].

For at sikre, at de personer, som af Entreprenøren beskæftiges under Entreprisekontrakten, har et minimum af forståelse for genanvendelse af beton, gennemfører Bygherre et [grundlæggende introduktionskursus i genanvendelse af beton]. Alle personer, som er beskæftiget med Entreprisekontraktens opfyldelse, er forpligtede til at deltage i dette kursus. Bygherre påtager sig med undervisningen intet ansvar for Entreprenørens korrekte opfyldelse af Entreprisekontrakten. Det er således op til Entreprenøren at sikre, at Entreprisekontrakten opfyldes i overensstemmelse med det aftalte.

Nedenfor er to eksempler på krav fra Byggeri København, der kan indsættes i et udbudsmateriale:

Krav til cirkulering af konstruktionsbeton [krav til rådgivere]
Byggeri København ønsker at fremme anvendelse af beton ved nedrivning så højt i affaldshierarkiet som muligt, herunder fremme genanvendelse af beton i tilslag.
Rådgiver skal sikre, at krav til håndtering af konstruktionsbeton i forbindelse med nedrivning er formuleret i entrepriseudbud. Der skal sikres en hensigtsmæssig anvendelse af konstruktionsbeton herunder som CE-mærket genanvendt tilslag til ny konstruktionsbeton.

Sortering og afsætning af ren konstruktionsbeton [krav til entreprenører]
Byggeri København ønsker at fremme anvendelse af beton ved nedrivning så højt i affaldshierarkiet som muligt, herunder fremme genanvendelse af beton til tilslag.
Entreprenøren skal sikre, at al ikke forurenet konstruktionsbeton sorteres i egen fraktion, så konstruktionsbetonen kan indgå som genanvendt CE-mærket tilslag i produktion af ny konstruktionsbeton. Ikke forurenet betyder, at konstruktionsbetonen ikke overskrider relevante grænseværdier.
Entreprenøren skal sikre og dokumentere, at entreprenøren har en aftale med et affaldshåndteringsanlæg om at aftage den mængde af fraktionen ren konstruktionsbeton, projektet forventes at producere. Aftalen skal dokumentere, at fraktionen ifølge modtageren efterfølgende anvendes til genanvendt CE-mærket tilslag.
Entreprenøren skal dokumentere, at fraktionen er afleveret til affaldshåndteringsanlægget som ren konstruktionsbeton.

Læs mere om bl.a. krav til udbud
Roskilde Kommune, Genanvendelse af beton. En vejledning til bygherrer.
Byggeri København, Håndbog i cirkulær økonomi, Ydelser og kravkatalog, 2022.