Lovforslag L115 vedtaget til ikrafttrædelse pr. 1. juli 2023

Fra 1. juli 2025 må kommunerne ikke længere anvise men skal udbyde det forbrændingsegnede, ikke-farlige affald, og affaldsforbrændingsanlæg skal være selskabsgjorte og drives på kommercielle vilkår fra 1. januar 2025.

Folketinget vedtog i dag (den 2. juni 2023) Lovforslag 115 om ny organisering af affaldsforbrændingssektoren og konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet affald til ikrafttrædelse pr. 1. juli 2023. Lovforslaget vil nu blive offentliggjort i Lovtidende under nyt nummer (normalt indenfor 1-3 uger).

Find afstemningsresultatet her og det vedtagne L115 her.

L115 er efterfølgende offentliggjort som Lov nr. 745 af 13. juni 2023 - se evt. Retsinformation her.

Kommunerne må fra 1. juli 2025 ikke længere anvise men skal udbyde det forbrændingsegnede, ikke-farlige affald. Affald omfattet af eksisterende lange kontrakter skal have været i udbud (og ikke længere være anvist) senest 1. juli 2028. Bornholm Kommune må fortsat godt anvise det forbrændingsegnede affald.

Kommunalt ejede affaldsforbrændingsanlæg skal som udgangspunkt være selskabsgjorte og drives på kommercielle vilkår fra 1. januar 2025 og ikke varetage andre opgaver end forbrænding af affald. Anlæg med for meget gæld til at kunne blive selskabsgjorte kan søge om forlængelse af denne frist.

Find Tillægsbetænkning afgivet af Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget den 31. maj 2023 med de sidste bemærkninger fra ministeren og de politiske partier her.

Betænkning afgivet af Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget den 25. maj 2023 (Omtryk) med mere forklaring og diverse udtalelser tilknyttet lovteksten kan findes her

Se evt. DAKOFAs seneste uddybende nyhed om L115 fra den 25. maj 2023 her.

Relaterede nyheder