Den globale økonomi er blevet mindre cirkulær

Rapporten, der siden 2019 hvert år har præsenteret et samlet overblik over verdens tilstand i forhold til den cirkulære omstilling, er udarbejdet i samarbejde med Deloitte og støttet af internationale institutioner som WWF, FN og flere nationale regeringer, kortlægger materialestrømmene i den globale økonomi og deres indvirkning på de planetære grænser. Den viser, hvordan verdens materialeforbrug er tredoblet over de seneste 50 år og forventes at stige yderligere 60 % frem mod 2060.

Ifølge rapporten står vi over for en alarmerende udvikling: materialeforbruget stiger, affaldsmængderne vokser, og genanvendelsesraterne falder. Rapporten skitserer også de store muligheder, der ligger i at øge cirkulariteten. Hvis alt det affald, der i dag ikke genanvendes, blev recirkuleret, ville cirkularitetsgraden kunne øges til op mod 25 % – uden at reducere den samlede materialeanvendelse.

Højtindkomstlande bruger i gennemsnit seks gange så mange materialer pr. indbygger som lavindkomstlande. Og selvom lande som EU og USA kun rummer 10 % af verdens befolkning, så udgør dette halvdelen af det globale ressourceforbrug.

Rapporten konkluderer, at genanvendelse ikke alene kan løse problemet – det samlede materialeforbrug skal reduceres, der bør sættes klare globale mål og investeres i cirkulære løsninger inden for bl.a. byggeri, fødevarer og mobilitet. Både regeringer og virksomheder spiller en afgørende rolle i denne omstilling.

Et af de centrale budskaber i rapporten er blandt andre, at bioøkonomien – altså vores brug af biologiske ressourcer som træ, afgrøder og biomasse – spiller en afgørende rolle i overgangen til en cirkulær økonomi. I dag udgør biomasse over en femtedel (21,5 %) af verdens materialeforbrug. En mindre andel (2,2 %) klassificeres som ikke-carbonneutral biomasse – altså biomasse, hvor CO₂-aftrykket overstiger det, der optages gennem naturlige processer som genvækst og kulstoflagring.

Rapporten efterlyser derfor en mere nuanceret tilgang, der ser på hele økosystemets balance og ikke kun på kulstofkredsløbet. Det handler blandt andet om at bevare jordens næringsstoffer og returnere dem til biosfæren på rette tid og sted, at undgå nedbrydning af økosystemer ved udvinding og brug, og at sikre, at materialer genanvendes gennem såkaldte kaskadeanvendelser – fx hvor et landbrugsrestprodukt først bruges til materialer, senere til energi. Samtidig viser rapporten, at biomasseforbruget er steget markant de sidste 50 år og medfører omfattende arealændringer, stress på vandmiljøet og tab af biodiversitet.

Også byggeriet fremhæves som en af de største drivkræfter bag det stigende ressourceforbrug. Hele 38 % af de materialer, der føres ind i den globale økonomi, går til bygninger, infrastruktur og maskiner. Kun omkring 22 % af bygge- og anlægsaffald genanvendes globalt – og ofte til lavværdi-formål.

Rapporten peger på, at netop denne sektor rummer et stort potentiale. Eksisterende bygninger kan ses som fremtidige materialebanker, hvis de designes og vedligeholdes rigtigt. I højindkomstlande anbefales det at fokusere på at forlænge levetiden af eksisterende byggeri gennem blandt andet renovering. Samtidig har lav- og mellemindkomstlande, hvor urbaniseringen er i hastig vækst, en særlig mulighed for at indføre cirkulære principper fra begyndelsen – fx gennem blandt andet lokale, biobaserede byggematerialer.

Overordnet påpeges det, at for at opnå en cirkulær økonomi skal introduceres nye ”spillereglerne”. Circle Economy opfordrer til, at politikere opstiller videnskabeligt funderede mål for materialeforbrug, og at virksomheder udnytter potentialet i cirkulære forretningsmodeller – ikke kun for miljøets skyld, men også for at fremtidssikre deres egen forretning i en verden præget af stigende ressourceusikkerhed.

Læs mere her

Du kan læse hele rapporten her
Du kan læse Dakofas nyhed om rapporten i 2024 her
Du kan læse Dakofas nyhed om den danske Circularity Gap Report her