Kommunikationsmedarbejder ansat i DAKOFA
Marit, som gennem det seneste år har været tilknyttet sekretariatet i en projektansættelse, skal via hjemmeside, sociale medier, annoncekampagner m.v. deltage i formidling af arrangementer, nyheder, pressemeddelelser og andre aktiviteter, som understøtter dels sekretariatets generelle arbejde og dels DAKOFAs gældende strategi og handlingsplan. Marit vil desuden medvirke i netværkskoordinering samt indgå i programplanlægning, udrulning samt afholdelse og opfølgning på vores konferencer, seminarer, kurser m.v.
Marit er uddannet cand.soc.sem fra Copenhagen Business School, hvor hun dimitterede i 2016.
Vi ønsker Marit velkommen som fastansat kommunikationsmedarbejder, og ser frem til fortsat at kunne tilbyde DAKOFAs medlemmer en kommunikations- og formidlingsplatform, som svarer til medlemmernes krav og ønsker.