Cirkulære initiativer i Kommissionens nye kompas for konkurrenceevne

Kommissionen præsenterede den 29. januar 2025 sin meddelelse om konkurrenceevnekompasset - det nuværende mandats første større initiativ, der danner en strategisk og klar ramme for styring af Kommissionens arbejde. Kompasset udstikker vejen til, hvordan Europa bliver det sted, hvor fremtidens teknologier, tjenesteydelser og rene produkter opfindes, fremstilles og markedsføres, samtidig med at det er det første kontinent, der bliver klimaneutralt.

I Draghi-rapporten til Europa Kommissionen om fremtiden for den europæiske konkurrenceevne peges der på tre omstillings-forudsætninger for at styrke konkurrenceevnen (innovation, dekarbonisering og sikkerhed) og i kompasset fastlægges der en tilgang og en række flagskibsforanstaltninger for at opfylde hver af disse forudsætninger. Dette suppleres af fem horisontale katalysatorer, som er vigtige for at understøtte konkurrenceevnen på tværs af alle sektorer.

I det følgende præsenteres nogle af de kommende initiativer omtalt i Kommissionens meddelelse (oversat fra engelsk), hvor flere forventes af have interesse for arbejdet med cirkulær økonomi og affalds- og ressourcesektoren. Der henvises til Kommissionens meddelelse for den fulde oversigt.

INDSATSOMRÅDE OM INNOVATION - KOMMENDE "FLAGSSKIBS-FORANSTALTNINGER" (uddrag):

• Start-up og Scale-up Strategi [Q2 2025]
  • En dedikeret EU-strategi for start-ups og scale-ups vil adressere de hindringer, der forhindrer nye virksomheder i at opstå og vokse. Den vil starte med at forbedre relationerne mellem universiteter og erhvervsliv og skabe bedre muligheder for, at patenter kan kommercialiseres. Den vil fjerne barrierer som mangel på adgang til risikovillig kapital, et fragmenteret indre marked, begrænset tilgængelighed og mobilitet af talent og kvalificerede arbejdstagere samt utilstrækkelig målrettet innovationsstøtte. Den Europæiske Innovationslov vil fremme innovative virksomheders adgang til europæiske forsknings- og teknologiinfrastrukturer, intellektuelle aktiver genereret af offentligt finansieret forskning og innovation (F&I) med henblik på at øge patentansøgninger, samt etablering af "regulatoriske sandkasser", der giver innovatører mulighed for at udvikle og teste nye idéer.
• 28. ordning [Q4 2025 – Q1 2026]
  • At gøre det muligt for innovative virksomheder at drage fordel af et enkelt, harmoniseret sæt EU-dækkende regler, uanset hvor de investerer og opererer på det indre marked, i stedet for at stå over for 27 forskellige lovgivningssystemer, vil udgøre en ægte game changer. Kommissionen vil derfor foreslå et 28. retlig ordning, der vil forenkle de gældende regler og reducere omkostningerne i tilfælde af konkurs, herunder relevante aspekter af selskabsret, insolvenslovgivning og arbejds- og skatteret.
• Life Science-strategi [Q2 2025]; Europæisk Biotech-lov og Bioøkonomi-strategi [2025-2026]
  • Biovidenskab driver innovation inden for bioteknologi og rummer et stort potentiale for konkurrenceevne på tværs af sektorer, fra farma til landbrug til energi til fødevarer og foder. EU's Bioøkonomistrategi vil positionere EU i den hastigt voksende bioøkonomi marked med et betydeligt vækstpotentiale inden for biobaserede materialer, biofremstilling, biokemikalier og agri-biotek-sektorer reducerer vores afhængighed af fossile brændstoffer og forbedrer økonomiske perspektiver for vores landdistrikter. En ny Europæisk Biotech Lov vil sætte de fremadrettede rammebetingelser, der understøtter innovation inden for områder som sundhedsteknologi-vurdering og kliniske forsøg og mere generelt at udnytte potentialet, som bioteknologier kan bibringe til EU's økonomi.

INDSATSOMRÅDE OM DEKARBONISERING - KOMMENDE "FLAGSSKIBS-FORANSTALTNINGER" (uddrag):

• Clean Industrial Deal og en Handlingsplan for energi til overkommelige priser [Q1 2025]; Ændring af Klimaloven [2025]
  • Europa har opstillet en ambitiøs ramme for at blive en dekarboniseret økonomi ved 2050. Det vil forblive kursen, herunder gennem det mellemliggende 2040-mål på 90 %. Denne ramme kan fremme konkurrenceevnen, hvis mål og politikker er velafstemte giver sikkerhed og forudsigelighed til både virksomheder og investorer. Desuden, som Draghi-rapporten viser, at dekarboniseringspolitikker er en stærk drivkraft for vækst, når de er godt integreret med industri-, konkurrence-, økonomi- og handelspolitikker. Denne overbevisning vil inspirere til initiativet Clean Industrial Deal, der har til formål at sikre EU som en attraktiv beliggenhed for fremstilling, herunder for energiintensive industrier, og fremme af clean tech og nye cirkulære forretningsmodeller for at opfylde det aftalte dekarboniseringsmål.
  • Disse problemer vil blive adresseret af den Affordable Energy Action Plan gennem en række tiltag, der sikrer, at husholdninger og industrielle kunder får bredere direkte adgang til lavprisenergi. Planen vil hjælpe med at udnytte de energibesparelser, der kommer fra yderligere markedsintegration, udvide brugen af garantier og risikoreduktionsinstrumenter for at lette indgåelsen af langsigtede elaftaler, tilskynde industrielle kunder til at tilbyde fleksibilitetstjenester for efterspørgslen og fremme en retfærdig fordeling af energisystemets omkostninger gennem bedre designede takster.
• Elektrificeringshandlingsplan og Europæisk Grids-pakke [Q1 2026]
  • Et uundværligt element i denne handlingsplan for prisbillig energi er investering i Europas net, for at støtte fremgangen mod et netto-nul-energisystem, reducere risiciene for nedskæring af vedvarende energi og udnytte fordelene ved dets Single Energy Market. Europa skal investere mere i modernisering og udvidelse af infrastrukturen for energitransmission og -distribution, fremskynde investeringer i el-, brint- og CO2-transportsystemer samt lagringssystemer.
• Revision kulstofgrænsetilpasningsmekanismen CBAM [2025]
  • Europa er nødt til at bekæmpe kulstoflækage for sine industrier. Situationen for energieksponerede industrier, der er omfattet af det europæiske emissionshandelsystem (ETS), og behovet for at minimere tilfælde af omgåelse samt utilsigtede konsekvenser for værdikæderne, vil præge den kommende gennemgang af mekanismen for kulstofgrænsejustering (denne gennemgang er uafhængig af de nuværende forberedelser til at forenkle visse aspekter af mekanismen på kort sigt [for mindre markedsaktører]). For at styrke mekanismens effektivitet vil denne gennemgang analysere muligheden for at udvide anvendelsesområdet til yderligere sektorer og downstream-produkter samt mulige foranstaltninger til at håndtere konsekvenserne for eksporten af relevante varer. Dette vil styrke målet om at forhindre 'kulstoflækage' og sikre en større effekt i forhold til at fremme global kulstofprissætning og dermed skabe et internationalt lige konkurrencevilkår.
• Retsakt om cirkulær økonomi [Q4 2026]
  • Udnyttelse af potentialet i den cirkulære økonomi: Ressourceeffektivitet og øget cirkulær anvendelse af materialer bidrager til dekarbonisering, konkurrenceevne og økonomisk sikkerhed. Det europæiske remanufacturing-markeds cirkulære potentiale forventes at vokse fra sin nuværende værdi på 31 milliarder EUR til 100 milliarder EUR inden 2030, hvilket skaber 500.000 nye job. Europa skal sigte mod at skabe et fælles marked for affald, sekundære og genanvendelige materialer for at øge effektiviteten og udvide genanvendelsen. Et forslag til en retsakt om cirkulær økonomi vil hjælpe med at fremme investeringer i genanvendelseskapacitet og tilskynde EU’s industri til effektivt at erstatte jomfruelige materialer samt reducere deponering og forbrænding af brugte råmaterialer. Dette vil blive ledsaget af indførelsen af ecodesign-krav for vigtige produktgrupper.

INDSATSOMRÅDE OM SIKKERHED - KOMMENDE "FLAGSSKIBS-FORANSTALTNINGER" (uddrag):

• Revision af direktiverne om offentlige udbud [2026]
  • Den offentlige sektor har en central rolle at spille: I en kontekst, hvor andre store aktører pålægger adgangsbegrænsninger til deres markeder og søger at øge produktionskapaciteten inden for kritiske teknologier, må Europa beskytte sine egne kapaciteter. Kommissionen vil foreslå indførelsen af en europæisk præference i offentlige indkøb for strategiske sektorer og teknologier. Offentlige indkøb udgør cirka 14% af EU's BNP. Den planlagte gennemgang af direktiverne for offentlige indkøb har til formål at styrke teknologisk sikkerhed og indenlandske forsyningskæder samt forenkle og modernisere reglerne, især for start-ups og innovative virksomheder.

TVÆRGÅENDE TILTAG - KOMMENDE HORISONTALE KATALYSATORER (uddrag):

• Forenklings-samlepakke (Omnibus) og definition af små og mellemstore virksomheder (mid-caps) [26. februar 2025]
  • Dette vil starte næste måned (dvs. februar 2025) med den første af en række Simplification Omnibus-pakker (”Forenklings-samlepakker”). Den første Omnibus/samlepakke vil blandt andet dække en omfattende forenkling inden for områderne bæredygtig finansrapportering, bæredygtighedsdue diligence og taksonomi. I overensstemmelse med målene i den bæredygtige finansramme for at mobilisere investeringer i den grønne omstilling, vil Kommissionen sikre en bedre tilpasning af kravene til investorerne behov, proportionale tidsrammer, finansielle målinger, der ikke afskrækker investeringer i mindre virksomheder i omstilling, og forpligtelser, der er proportionale med de forskellige virksomheders aktivitetsomfang. Det vil især adressere ”kæde”-effekten for at forhindre, at mindre virksomheder langs forsyningskæderne i praksis bliver udsat for overdrevne rapporteringskrav, som aldrig var tilsigtet af lovgiverne.
  • For at sikre proportionale reguleringer, der er tilpasset virksomheders størrelse, vil en ny definition af små og mellemstore virksomheder (mid-caps) snart blive foreslået. Ved at oprette en sådan ny kategori af virksomheder, der er større end SMV'er, men mindre end store virksomheder, vil tusindvis af virksomheder i EU drage fordel af skræddersyede forenklinger af reguleringer i samme ånd som for SMV'er. Kommissionen forbereder også en forenkling af EU's CO2-grænsetilpasningsmekanismen (CBAM) for mindre markedsaktører.
• Revidering af Forordningen om europæisk standardisering [2026]
  • Kommissionen vil benytte lejligheden til at gøre standardiseringsprocesser hurtigere og mere tilgængelige, især for SMV'er og nystartede virksomheder. Det nuværende europæiske standardiseringssystem mangler lydhørhed over for hurtigere innovationscyklusser inden for nye teknologier. At engagere sig systematisk i globale standardiseringsprocesser er meget vigtigt for at påvirke resultater, der er tilpasset EU's interesser, og hjælpe industrien med at fastholde konkurrencedygtige positioner på nøgleteknologiske markeder, såsom 5G og 6G telekommunikation, AI, vedvarende energiteknologier, opladningsinfrastruktur for elektriske køretøjer, tilgængelighed og Internet of Things. Der skal søges alternative muligheder for at give virksomhederne retssikkerhed for overholdelse af EU-reglerne i situationer, hvor harmoniserede standarder ikke eksisterer, ikke er tilgængelige, eller der er et presserende behov.

Baggrund

Den 27. november 2024 annoncerede kommissionsformand Ursula von der Leyen som dette mandats første større initiativ et konkurrenceevnekompas, der bygger på Draghi-rapporten og danner rammen for Kommissionens arbejde med konkurrenceevnen under det nuværende mandat.

Kommissionsformand Ursula von der Leyen annoncerede i sin tale om Unionens tilstand i 2023, at hun havde anmodet Italiens tidligere premierminister Mario Draghi om at udarbejde en rapport om fremtiden for den europæiske konkurrenceevne. I rapporten advares der om, at Europa ikke længere vil kunne forlade sig på mange af de faktorer, der tidligere har støttet væksten. Rapporten indeholder en klar diagnose og konkrete anbefalinger til at bringe Europa ind på en anden kurs. Mange af anbefalingerne er allerede afspejlet i kommissionsformandens politiske retningslinjer og opgavebeskrivelser til medlemmerne af kommissærkollegiet.

Find Kommissionens meddelelse "Et konkurrenceevnekompas for EU”, COM (2025) 30 final, fra 29. januar 2025 på EUR-Lex her

Find Kommissionens pressemeddelelse “Et EU-kompas til at genvinde konkurrenceevnen og sikre bæredygtig velstand” fra den 29. januar 2025 her