Klimarådets Statusrapport 2025

Klimarådets årlige statusrapport i det tidligere forår skal vurdere om det er sandsynliggjort, at Danmark vil opfylde sine egne klimamålsætninger og vil overholde sine klimaforpligtigelser i forhold til EU og FN.

Rapporten indeholder syv kapitler og denne nyhed gengiver hovedbudskaberne fra kapitlerne, som berører Danmark direkte. Desuden gengives rapportens specifikke budskaber vedr. brug af CCS (kulstoffangst og -lagring) og udnyttelse af biomasse, fordi disse forventes at have særlig interesse for affaldssektoren.

Kapitel 1 opsummerer hele rapporten. Kapitel 2 beskriver verdens klimaindsats, som ikke er opløftende læsning.

Rapportens kapitel 3 redegør for den seneste udvikling i EU og dens betydning for dansk klimapolitik. Det nævnes bl.a., at Europa-Kommissionen forventes i 2025 at fremsætte et lovforslag til et EU-mål på 90 pct. i 2040. Det nye 2040-mål forventes at føre til skærpet klimalovgivning i EU. Markedet for handel med kulstof vil spille en hovedrolle i den regulering, som skal understøtte målopfyldelsen. Kommissionen har særligt tre elementer af markedet på tegnebrættet: en videreudvikling af kvotesystemet, et marked for negative udledninger, og muligheden for et kvotesystem for landbruget.

Kapitel 4 gennemgår de danske klimamål og EU-forpligtelser frem mod 2030. Ifølge klimaloven skal Klimarådet årligt vurdere status på disse mål og forpligtelser. Danmark vil med høj sandsynlighed opfylde 2025-målets nedre grænse på 50 pct. Og som det ser ud nu, vurderer Klimarådet, at regeringens klimaindsats anskueliggør, at 2030-målet nås. Der er dog stor usikkerhed om udledningerne i 2030, og der udestår fortsat en betydelig implementeringsindsats for at nå i mål. Regeringen bør derfor i den kommende tid fastholde et stort fokus på at implementere den vedtagne politik og konkretisere de nuværende planer om at genbesøge politiske aftaler. Danmark ser med nuværende politik ud til at opfylde flere af vores EU-forpligtelser, men ikke dem alle.

Kapitel 5 vurderer Danmarks opfyldelse af EU's krav jævnfør EU’s energieffektiviserings-direktiv og bygningsdirektiv. Klimarådet vurderer, at energieffektiviseringsdirektivets to overordnede krav til energieffektivisering og -besparelser opfyldes med nuværende politik. Danmark vurderes dog ikke at opfylde forpligtelsen om krav til energiforbruget i den offentlige sektor i 2029 og 2030 uden yderligere tiltag. Og forpligtelsen om krav til renovering af offentlige bygninger vurderes ikke at blive opfyldt med nuværende politik. Danmark lever kun delvist op til bygningsdirektivets forpligtelser.

Kapitel 6 diskuterer mulige størrelser for det kommende danske 2035-mål samt mulige veje til at opfylde målet.Danmark skal have et nyt klimamål for 2035, og målet skal fastsættes inden udgangen af året og indskrives i klimaloven. Klimarådet har analyseret mulige mål på 80, 85 og 90 pct. reduktion i 2035 ved brug af scenarieskitser. Alle scenarieskitser indebærer en betydelig omlægning af arealer, idet landbrug omlægges til skov og natur ud over trepartsaftalen. For at nå mere ambitiøse mål skal flere forskellige omstillingselementer i spil. I scenarieskitserne for mål på 85 pct. og 90 pct. omstilles husdyrproduktionen ved hjælp af både tekniske tiltag og strukturelle tiltag, fx en mindre husdyrproduktion. Derudover er CCS en vigtig brik. Der er fordele og ulemper ved højere mål. Klimarådet fremhæver tre argumenter for at stile efter mere end 80 pct. Disse omhandler klimaets tilstand, vejen mod klimaneutralitet og Danmarks rolle som foregangsland.

• CCS fylder meget ved høje mål, men bør bruges med omtanke.Klimarådet I scenarieskitsen til 90 pct. fylder CCS forholdsvist meget, idet teknologien bidrager med reduktioner på 5 mio. ton CO2e i 2035 ud over baseline, som allerede indeholder 2,8 mio. ton CCS. … Det er dog vigtigt, at CCS bruges med omtanke. Det indebærer særligt følgende:
  • Brug af CCS bør løbende afstemmes med det langsigtede behov for forbrænding af affald og biomasse frem mod 2050. Ellers risikerer samfundet at investere for meget i CCS og dermed binde sig til drift af forbrændingsanlæg, der vil medføre et merforbrug af biomasse eller generere mere affald end ellers.
  • Brug af CCS bør ikke mindske fokus på reduktionsindsatsen i andre sektorer, som må igangsættes for at nå de nødvendige reduktioner på lang sigt.
• Der skal både bruges biogent kulstof til lagring og til grønne brændstoffer. I takt med at vi skal omstille os væk fra fossile energikilder, vil behovet stige for biogene ressourcer, som indeholder kulstof.
  • Det skyldes fx et behov for kulstofbaserede brændstoffer i skibs- og luftfarten, herunder især den internationale transport over lange distancer.
  • Der opstår dog potentielt et dilemma, hvis vi gerne både vil lagre betydelige mængder biogent kulstof for at nå vores territoriale klimamål og anvende det biogene kulstof til at producere grønne brændstoffer til international skibs- og luftfart.

Kapitel 7 ser på, hvordan Danmark kan nå i mål med klimaneutralitet og regeringens ambition om 110 pct. reduktion i 2050 gennem både teknisk og strukturel omstilling. Ifølge regeringsgrundlaget skal Danmark være klimaneutral i 2045 og reducere udledningerne med 110 pct. i 2050. Dette er en stramning af klimalovens mål om at opnå klimaneutralitet i 2050. Klimarådet viser, at et mål på enten 100 eller 110 pct. kan nås gennem adfærds- og strukturændringer og ny teknologi, og at vejen mod 2050 trækker på alle typer af omstilling. Negative udledninger bliver afgørende for at nå klimamålet i 2050. Disse kan blandt andet komme fra skovrejsning, lagring af biokul, fangst og lagring af biogen CO2 samt lagring af CO2 fanget direkte fra luften. Anvendelsen af arealerne bliver et vigtigt spørgsmål i klimapolitikken fra nu af og til 2050.

Find rapporten på Klimarådets hjemmeside her