Klimarådet om Danmarks globale klimapåvirkning
I henhold til klimaloven skal regeringen hvert år udgive en global afrapportering. Afrapporteringen udarbejdes af Energistyrelsen og skal bidrage til at synliggøre Danmarks globale klimapåvirkning – både de positive og negative påvirkninger. Afrapporteringen belyser, hvordan danske forbrugere, virksomheder, investorer og myndigheder påvirker drivhusgasudledningerne uden for Danmarks grænser. Den globale afrapportering adskiller sig fra det territoriale klimaregnskab, som omfatter udledninger inden for Danmarks grænser, og som ligger til grund for de danske klimamål.
Klimarådet har netop udgivet denne afrapportering under titlen: "Kommentering af Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2025. Klimarådets kommentarer til Energistyrelsens globale afrapportering"
Sammen med det territoriale klimaregnskab bidrager den globale afrapportering til at give et helhedsorienteret billede af Danmarks klimaindsats og -påvirkning. Helhedsperspektivet er vigtigt, da Danmarks klimapåvirkning ikke fremgår fyldestgørende af den territoriale opgørelse. Afrapporteringen viser fx, at mens Danmarks territoriale udledninger er faldet støt siden 1990, er de udledninger, der sker i udlandet som følge af danskernes forbrug, steget i samme periode. Endvidere viser afrapporteringen fx, at Danmarks klimadiplomatiske indsats bidrager til at styrke de globale klimaambitioner, og at Danmark medvirker til at reducere drivhusgasudledninger i andre lande gennem myndighedssamarbejder samt udvikling og eksport af grønne teknologier. Den nye politiske aftale om udbud af 3 GW havvind kan også føre til en stigende eksport af grøn el fra Danmark. Dette kan både bidrage til at reducere drivhusgasudledninger i andre lande og styrke Europas forsyningssikkerhed.
Kommenteringen har et todelt fokus. For det første vurderer Klimarådet afrapporteringens metodiske grundlag og peger på udvalgte områder, som med fordel kan videreudvikles for at styrke afrapporteringens anvendelighed som beslutningsgrundlag for Danmarks globale klimaindsats. For det andet kommenterer Klimarådet på udviklingen i Danmarks globale klimapåvirkning og kommer med forslag til at styrke Danmarks globale klimaindsats.
Opsummering af Klimarådets kommentarer til Global afrapportering 2025
1. Den globale afrapportering kan udgøre et vigtigt redskab for politisk handling. Den globale afrapportering er solidt fagligt funderet og giver et godt overblik over Danmarks globale klimapåvirkning. Afrapporteringen kan understøtte beslutningsgrundlaget for Danmarks globale klimaindsats og dermed fungere som et vigtigt redskab for politisk handling. Det er dog uklart, i hvilket omfang afrapporteringen anvendes som grundlag for politisk handling i den globale klimaindsats. Det vil være oplagt med en tættere sammenhæng og kobling mellem afrapporteringen og regeringens globale strategi.
2. Rammerne for den globale indsats kan styrkes ved revision af klimaloven. I forbindelse med genbesøget af klimaloven og evalueringen af klimalovens årshjul er det muligt at styrke rammerne for den globale klimaindsats. En styrkelse kan fx ske ved at fastsætte globale mål og pejlemærker og ved at etablere en mere sammenhængende ramme, som kan struktureres omkring følgende tre elementer: en langsigtet global klimastrategi, et globalt klimaprogram og den globale afrapportering. En styrkelse af klimalovens rammer vil kunne sætte en mere klar strategisk retning for Danmarks internationale klimaarbejde og samtidig facilitere en mere operationel anvendelse af den globale afrapportering.
3. Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk er faldende – men fortsat højt. Selvom Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk er faldende, er det fortsat højt sammenlignet med andre lande. Dertil er den del af klimaaftrykket, som foregår i udlandet, steget siden 1990. Klimarådet anbefaler, at der fra politisk hånd sættes et kvantitativt pejlemærke for at reducere de forbrugsbaserede udledninger. Klimarådet gentager i denne kommentering anbefalinger relateret til dette tema – herunder forskellige metoder til at sætte et pejlemærke.
4. Forbrugsændringer kan vise sig at være nødvendige for være konsistent med Parisaftalen. Afrapporteringen viser, at Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk formentlig vil være for højt til at være i overensstemmelse med Parisaftalens temperaturmål, hvis de nuværende danske forbrugsmønstre fastholdes. Hvis man fra politisk side ønsker at sænke klimaaftrykket, så det er konsistent med Parisaftalens temperaturmål, kan det derfor være nødvendigt med forbrugsændringer. Omfanget af forbrugsændringer og effekterne heraf er dog underbelyste og kan derfor med fordel undersøges nærmere.
5. Afrapporteringens opgørelse af forbrugsaftrykket kan blive mere handlingsunderstøttende. Klimarådet opfordrer til, at næste års afrapportering indeholder en opdateret fremskrivning af Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk. Der opfordres også til, at afrapporteringen fremadrettet inkluderer yderligere scenarier for effekterne af ændrede forbrugsmønstre. Dette vil bidrage til en bedre forståelse af, hvordan forbrugsændringer kan reducere det forbrugsbaserede klimaaftryk.
6. Danmarks forbrug af træbiomasse til el og varme har en betydelig klimapåvirkning. Biomasse spiller fortsat en betydelig rolle i Danmarks el- og varmeforsyning. Der forventes et faldende forbrug af træbiomasse, især efter 2030, hvilket er positivt. Faldet er dog usikkert, og klimabelastningen er betydelig i mange år frem på grund af den ekstra CO2 som i en lang periode ophobes i atmosfæren. Klimarådet anbefaler derfor fortsat en national strategi for reduktion af biomasse i energiforsyningen.
7. Opgørelsen af offentlige og private investeringers klimaaftryk kan forbedres. Siden den første globale afrapportering er der udført et stort metodisk arbejde med at estimere klimaaftrykket fra offentlige og private investeringer. Klimarådet vurderer dog, at opgørelserne fortsat kan forbedres. For eksempel ved at opgøre et livtidsklimaaftryk for hvert års nye investeringer i de offentlige investeringsfonde og ved at skabe større indsigt i, hvad der driver ændringerne i klimaaftrykket fra private investeringer.
