Klimarådet anbefaler fokus på forbrugsbaseret klimaaftryk

Klimarådet offentliggjorde 29. februar sin vurdering af, om den danske klimapolitik ser ud til at sikre opfyldelse af Danmarks nationale klimamål og internationale forpligtelser. Det ser ikke godt (nok) ud.

Klimarådet vurderer, at regeringen har ikke anskueliggjort, at det nationale klimamål for 2030 nås, herunder anses reduktionseffekten af en konkurrenceudsat affaldsforbrænding som usikker. Tilsvarende ser det ikke ud til, at Danmark med de nuværende tiltag vil kunne opfylde sine EU-forpligtigelser for CO2-reduktioner fra transport, landbrug og arealer.

Anbefalinger til klimapolitikken

Klimarådet opstiller en række anbefalinger til klimapolitikken inddelt i forskellige fokusområder. Nogle af anbefalingerne, som har mere eller mindre direkte relevans for affalds- og ressourcesektoren, skal nævnes her.

• Implementering og monitorering bør bl.a. understøttes ved, at nye uddannelses- og arbejdsmarkedspolitiske tiltag for at sikre arbejdskraft og kompetencer til omstillingen. Der bør også opstilles en konkret strategi for at styrke danskernes accept af og opbakning til arbejder med at løse klimaudfordringen.
• De globale rammer bør fremgå tydeligere i klimaloven, og der bør opsættes pejlemærker for det forbrugsbaserede klimaaftryk og for klimaaftrykket af offentlige indkøb mv. FN’s klimapanel har vurderet, at det største reduktionspotentiale gennem adfærds- og forbrugsændringer findes i de udviklede lande og blandt individer med høj socioøkonomisk status, da de har det højeste forbrug. Danmark er det land i EU, som har det højeste klimaaftryk fra forbrug pr. person.
• Klimabelastende forbrug bør adresseres gennem en national strategi for klimavenlig adfærd på tværs af forbrugsgrupper. Det handler om at normalisere klimavenlig adfærd, uddanne og informere og om at gøre klimavenlig adfærd økonomisk attraktiv.
• Biomasse og areal bør adresseres gennem en strategi for Danmarks forbrug af biomasse, hvilket også spiller ind på arealanvendelse. Der bør sikres mere retvisende incitamenter til brug og produktion af biomasse, så de afspejler den reelle klimabelastning.
• Reguleringen af landbrugets emissioner skal primært ske med en drivhusgasafgift på udledningerne fra produktionen, men der er behov supplerende tiltag, som understøtter omstilling i en klimavenlig retning, fx støtte udviklingen af pyrolyse.

Find Klimarådets Statusrapport 2024 og baggrundsnotatet med sektorvurderinger her.