06. maj 2022
Klimaaftrykket i boliger skal reduceres med 75 pct.
Realdania og VILLUM FONDEN har sat et ambitiøst mål med denne indsats, hvor målet er at udvikle løsninger og eksempler på, at det kan lade sig gøre at reducere den indlejrede energi fra nyt boligbyggeri i Danmark med 75 procent inden 2030.
- Gennemsnitlig udledning i dag: ca. 10 kg CO2/m2 ved nybyggeri
- Bygningsreglementet 2030: 7,5 kg CO2/m2
- Den Frivillige Bæredygtighedsklasse 2030: 5 kg CO2/m2.
- I indsatsen "Boligbyggeri fra 4 til 1 planet" er målsætningen 2,5 kg CO2/m2.
Indsatsen er opdelt i tre spor:
- Viden: Udarbejde en baseline og indsamling og formidling af best practice-eksempler fra Danmark og internationalt. Desuden skal indsatsen teste og dokumentere forskellige løsninger, materialer, metoder og processers indflydelse på boligbyggeriets klimaaftryk.
- Demonstration: Det er planlagt at opføre et antal eksempelbyggerier, med lavt klimaaftryk og som tilbyder beboerne et nyt og bedre bud på det gode liv gennem f.eks. arkitektur, materialer og indeklima. De første eksempelbyggerier forventes påbegyndt i 2023.
- Formidling: Formidle resultater, erfaringer fra demonstrationsprojekterne og inddrage en lang række interessenter og markedsaktører i arbejdet.
Der er to åbne calls under indsatsen, hvor ansøgningsfristen er 20. juni 2022:
- I Next Generation Architecture opfordrer vi fremtidens arkitekter, ingeniører og andre fritænkere til at komme med jeres bud på visionære helhedsgreb for boligbyggeri hvor et radikalt lavere klimaaftryk og overkommelige priser er de altafgørende designkriterier.
- I Sustainable Solutions efterspørger vi opfinderes, producerenters og udførendes bedste bud på nye materialer, produkter og metoder, der markant kan reducere bygningers klimaaftryk.
Realdania og VILLUM FONDEN har valgt et hold til at drive indsatsen: Instituttet BUILD ved Aalborg Universitet, det rådgivende ingeniørfirma MOE, Smith Innovation, Aarhus Universitet samt tegnestuerne Cebra og Effekt.