Klima, ressourcer og renovering af bygninger

Som en del af den europæiske grønne pagt og målet om at reducere drivhusgasudledningerne med 55 pct. i 2030, har Europa-Kommissionen i 2020 lanceret strategien, ”En renoveringsbølge for Europa – grønnere bygninger, flere arbejdspladser, bedre levevilkår”. Målet i strategien er mindst at fordoble den årlige energirenoveringsprocent for beboelsesejendomme og erhvervsbygninger inden 2030 og at fremme gennemgribende energirenoveringer.

Desværre er bygningers energimæssige ydeevne meget sjældent en del af renoveringerne. Ifølge strategien er det kun 11 pct af den eksisterende bygningsmasse i EU, der hvert år gennemgår en renovering og den vægtede årlige energirenoveringsprocent er kun omkring 1 pct. Gennemgribende renoveringer, der reducerer energiforbruget med mindst 60 pct. udgør kun i 0,2 pct. af bygningsmassen om året.

Ca. 85 pct. af bygningsmassen i Europa blev bygget for 2001, det svarer til mere end 220 millioner bygninger. Kommissionen forventer, at 85-95 pct. af dem stadig vil være i brug i 2050. Det betyder også, at der er et stort behov eller potentiale for energibesparelser gennem renovering. Alene drift og anvendelse af bygninger tegner sig for 40 pct. af det samlede europæiske energiforbrug og 36 pct. af udledningerne af drivhusgasser. Den indlejrede CO2 i bygge- og anlægssektoren anslås at tegne sig for ca. 10 pct. af verdens samlede årlige drivhusgasemissioner. For at nå målet om en reduktion på 55 pct. skal EU inden 2030 reducere drivhusgasemissionerne med 60 pct., det endelige energiforbrug med 14 pct. og energiforbruget til opvarmning og køling med 18 pct. ift. 2015 niveauet.

Det Europæiske Miljøagentur har regnet på tre forskellige scenarier for renovering: business as usual, at fordoble energirenoveringsprocenten jf. strategien, samt at alle bygninger gennemgår en gennemgribende energirenovering. I hvert scenarie har agenturet set på ti forskellige cirkulære initiativer fordelt på tre kategorier:

• Forlænge levetid: renovere fremfor at bygge nyt, adaptive reuse/retrofitting, vælge materialer med lang levetid og reparation.
• Reducere materialeforbrug: Bruge Design-for-disassembly, genbruge byggematerialer og øge andelen af genanvendt indhold i nye byggeprodukter.
• Bruge nye typer af materialer: bruge pre-fabrikerede facader, biobaserede materialer/produkter og natur-baserede materialer.

For hver af de ti initiativer er der regnet på besparelser i materialer (ton) og udledning af drivhusgasser.

Ikke overraskende opnås den største miljøeffekt ved at forlænge bygningers levetid fremfor at bygge nyt, da nybyggeri kræver at der tilføres betydeligt mere materiale end ved renovering. Her er den mulige besparelse opgjort som den kumulative værdi i perioden 2022-2050 til 655 millioner ton materialer og 399 millioner ton drivhusgasser.

Reduktion af materialeforbrug er den næstbedste løsning med en mulig, kumulativ besparelse på 346 millioner ton materialer og 195-595 millioner ton drivhusgasser.

De materialer, der primært tilføres bygningsmassen i business-as-usual scenariet, er isolationsmaterialer (28 pct.), keramik (16 pct.), træ (12,5 pct.) og beton (12,2 pct.).

Læs mere
EEA - Building renovation: where circular economy and climate meet.
EEA-Metabolic - Technical report - Modelling the Renovation of Buildings in Europe from a Circular Economy and Climate Perspective.
EU - Renovation wave.
EU - fit for 55.