Kan cirkulær økonomi gøre EU selvforsynende med kritiske mineraler?

Som det jævnligt er blevet nævnt her på siden, er der fra EU’s side stigende politisk fokus på at opbygge en selvstændig økonomi, hvor man bl.a. bevarer ressourcerne inden for unionens grænser. Denne vision blev bl.a. understreget ifm. EU’s Green Deal fra 2019 og er kun blevet yderligere forstærket ifm. de globale COVID-19 nedlukninger, hvor det bl.a. har vist sig, hvor skrøbelige de globale forsyningskæder kan være. Målet om europæisk ”selvforsyning” betegnes som en "strategisk autonomi" og en vigtig del heraf indbefatter bl.a., at vi sikrer os adgang til de mineraler, der er kritiske ift. at opbygge et nyt industrielt økosystem, der kan bane vejen for EU's klimamål. Mineralerne er kritiske for EU’s omstilling, idet de er afgørende for produktionen af særligt lithium-ion-batterier, vindmøller og brændselscelle-elbiler.

Men den stigende globale efterspørgsel samt krigen i Ukraine har ikke blot lagt pres på det globale marked, men også forandret synet på samhandel med Rusland. Derfor har den europæiske tænketank CEPS i en ny analyse set nærmere på mulighederne for at opfylde EU’s fremtidige efterspørgsel efter de kritiske mineraler gennem øget cirkulær økonomi.

Rusland er en afgørende spiller
Analysen præsenterer først et kort overblik over de forskellige geopolitiske bevægelser inden for området, herunder bl.a. strategiske forandringer i Kina og USA. Herefter viser analysen, at EU helt overordnet er netto-importør af råmaterialer og at Rusland er blandt de vigtigste handelspartnere i forhold til den europæiske forsyning af mineraler. Rusland står bl.a. for 40% af den globale forsyning af palladium samt hhv. 13% og 12% af den globale forsyning af platin og nikkel og er også en ganske central handelspartner i forhold til forsyningen af både råmaterialer og kritiske mineraler til EU. Samtidig påpeges det, at Rusland besidder en stor mængde endnu ikke udnyttede reserver af en række mineraler og forventes derfor at kunne fortsætte med at være en afgørende leverandør også i fremtiden.

Genanvendelse er ikke nok
Analysen præsenterer herefter to scenarier med forskellige ambitionsniveauer. Scenarierne giver en indikation af omfanget af potentielle fordele, der kan opnås gennem cirkularitet og genanvendelse for komponenter og materialer, der anvendes i de føromtalte lav-emissionsteknologier. Analysens resultater indikerer, at etablering af indsamlingsløsninger og genanvendelsesfaciliteter i EU kan være med til at sikre fremtidige EU-materialekrav og reducere importafhængigheden. Men den viser også, at genanvendelse alene vil ikke være tilstrækkeligt til at dække de stigende materialebehov. Forfatterne bag analysen understreger derfor, at behovet for at accelerere etableringen af indsamlingsordninger og genanvendelsesfaciliteter nærmest kun kan gå for langsomt ift. at sikre, at mineralerne ikke forlader den europæiske union.

Samtidig påpeger forfatterne bag analysen, at EU også er nødt til at undersøge supplerende tiltag, herunder at udvinde egne reserver, at arbejde for øget materiale-effektivitet samt at undersøge mulighederne for materialesubstituering. Endelig påpeger forfatterne, at der også skal udvikles strategiske partnerskaber og fælles projekter med andre ressourcerige lande end Rusland.

Analysen er udarbejdet af CEPS (Centre for European Policy Studies), der er en uafhængig, medlemsbaseret politisk tænketank med fokus på at udføre forskning inden for EU’s politiske arbejde samt på at skabe netværk og samarbejde.

Læs mere
Du kan læse meget mere i rapporten ”Low-carbon technologies and Russian imports – How far can recycling reduce the EU's raw materials dependency?” som du kan downloade her.