Hvordan skal Danmark prioritere forskning og udvikling indenfor klima?

Diskussionsoplægget fra Klimrådet ser nærmere på tre indikatorer for, hvor godt Danmark har gjort det inden for udvikling og udbredelse af klimateknologi ved hjælp af internationale sammenligninger. Det kan give relevant information om Danmarks forudsætninger for fremtidige bidrag til danske og globale reduktioner gennem forskning og innovation.

Indikatorerne belyser:

• Udviklingen i klimarelaterede offentlige danske investeringer i forskning, udvikling og demonstration
• Udviklingen i danske patenter indenfor klimaområdet
• Udviklingen i danske eksport af klimarelaterede løsninger/teknologier

Indikatorerne kan bidrage med relevant viden for politiske beslutningstagere i de kommende år. I 2025 skal Folketinget fastlægge et klimamål for 2035, hvilket giver en anledning til at løfte det politiske fokus fra klimamålet i 2030 og se på de mere langsigtede udfordringer, hvor strategisk forskning og innovation bliver vigtige virkemidler. I den anledning vil det give mening at genbesøge den grønne forsknings- og innovationsstrategi fra 2020 og evaluere indsatserne og prioriteringerne.

De tre indikatorer i dette notat kan bidrage til at styrke vidensgrundlaget, der understøtter de kommende strategiske beslutninger. De kan imidlertid ikke stå alene, da der er mange andre relevante informationer, som er nødvendige for at kunne træffe beslutninger på et velinformeret grundlag. Blandt andet er datamaterialet mest velegnet til at belyse teknologiudvikling, mens der er også behov for indsatser, der kan fremme adfærdsmæssige forandringer og vellykket udvikling af vores energisystem.

På basis af analyserne kommer rapporten med bud på følgende spørgsmål (uddrag):

Hvordan får forsknings- og innovationsindsatsen størst mulig effekt på danske og globale udledninger?

• … Fødevareproduktionen fremstår derfor som et område, hvor Danmark har en særlig stor udfordring i form af betydelige udledninger og en forventning om langsomme reduktioner. Her er omverdenen heller ikke langt med at frembringe nye klimaløsninger, og derfor kan fremskridt i Danmark også have et stort globalt potentiale. Klimarådets analyse Danmarksklimamål i 2050 viste, at sektorens langsigtede udfordringer gør det relevant med forskning og innovation inden for adfærdsændringer og mere radikale teknologiske løsninger som fx kunstigt kød og præcisionsfermenteret mælk.
• Et andet område, hvor Danmark har særlige karaktertræk, er andelen af fluktuerende vind- og solenergi i vores elnet. Disse energiformer vil vokse yderligere i løbet af det næste årti, blandt andet med den planlagte udbygning af havvind, samtidig med at nye og fleksible forbrugere vil blive koblet på elnettet, fx inden for transport, industri og opvarmning. Danmark har derfor særlige muligheder for at demonstrere, hvordan denne systemintegration bliver så driftssikker og omkostningseffektiv som muligt.
• Missionen inden for grønne brændstoffer (power-to-X mv.) kan umiddelbart især bidrage til at tackle globale klimaudfordringer, da grøn brint i mindre grad er relevant for at mindske Danmarks territorielle udledninger. Hvis der vedtages et klimamål for Danmarks internationale transport, som anbefalet af Klimarådet, vil der opstå større overlap mellem de nationale og globale udfordringer, som missionen forsøger at adressere.

Hvordan balanceres behovet for risikospredning og tilstrækkelig koncentration af ressourcer i indsatserne?

• … Samlet set taler det for, at der skal findes den rette balance mellem risikospredning og tilstrækkelig koncentration af ressourcer på få udvalgte områder. Balancen er en vanskelig afvejning, hvor international arbejdsdeling og samarbejde også kan spille en nøglerolle, især inden for meget omkostningstunge områder som eksempelvis energiteknologier....

Hvordan fremmer man bedst adfærdsændringer og systemintegration?

• Danmarks fire grønne forsknings- og innovationspolitiske missioner fokuserer hovedsageligt på teknologiske løsninger til at nedbringe drivhusgasudledningerne fra nuværende økonomiske aktiviteter, fx kulstoffangst på punktkilder og grønne brændstoffer til de nuværende transportbehov. Samtidig ser missionerne på grønne løsninger, der har potentiale for at skabe eksport og arbejdspladser i Danmark. FN’s klimapanel (IPCC) har i deres seneste rapport understreget behovet for teknologiudvikling.
• En teknologiorienteret tilgang betyder dog, at andre relevante klimaløsninger risikerer at blive overset. Det kan eksempelvis være viden om, hvordan adfærdsændringer kan stimuleres og bidrage til omstilling imod klimaneutralitet. Klimarådets analyse Danmarks klimamål i 2050 viser, hvor vigtige adfærdsændringer er for at finde løsninger inden for de områder, som er vanskeligst at omstille… Det kan fx være et skift til mere plantebaseret kost og til færre flyveture. Som Klimarådet har beskrevet det i analysen Klimavenlig mad og forbrugeradfærd, er det både relevant at anvende kombinationer af økonomiske incitamenter, information og tiltag, der kan fjerne barrierer og normalisere ny klimaadfærd, fx offentlige indkøb. Forskning og innovation kan bidrage med viden om, hvordan dette potentiale kan realiseres.
• Ændringer af klimaaftrykket for danskernes forbrug er stort set fraværende i de fire missioner, hvor forbrugeradfærd dog nævnes kort i forbindelse med missionen om genanvendelse af tekstil og plastikaffald. Det kan overvejes, om klimavenlig adfærd kan integreres i de nuværende missioner ved at fokusere missionerne mere på udfordringer med at reducere udledninger og mindre på teknologiske løsninger.
• Systemintegration af vores energisystemer er et andet tema, som er centralt for at nå de langsigtede klimamål. Jo mere fleksibelt forbruget bliver, jo bedre balanceret vil elsystemet være, som Klimarådet har belyst i analysen Sikker elforsyning med sol og vind. Disse systemiske løsninger er således væsentlige for at muliggøre en omkostningseffektiv omstilling, selv om de ikke nødvendigvis bidrager direkte til danske virksomheders eksport. Danmark har en stor og voksende andel af variabel vedvarende strømproduktion, og flere sektorer er ved at blive elektrificeret direkte eller indirekte, fx gennem produktion af grønne brændstoffer eller elektrisk opvarmning i fjernvarmen.

Hvordan kan indsatser for at udvikle og udbrede klimarelaterede løsninger bedst kombineres?

• ... Regeringens ekspertgruppe om forskningens betydning for den grønne omstilling vurderer tilsvarende, at efterspørgselsorienterede politiske instrumenter har stor betydning for forsknings- og innovationsindsatsen målrettet klimaomstillingen....
• Efterspørgselsorienterede instrumenter kan blandt andet være CO2e-afgifter og EU’s kvotesystem, foruden subsidier, offentlige indkøb og investereringer i infrastruktur. Hvis man tidligt i innovationsprocessen stimulerer efterspørgslen, kan man hjælpe teknologier forbi ’dødens dal’. ’Dødens dal’ betegner de forhindringer, der kan opstå mellem fasen for teknologiudvikling og fasen for kommerciel udbredelse. En stimuleret efterspørgsel kan skabe grobund for en kommerciel udbredelse. For nye løsninger er det også relevant at få dokumenteret klimaeffekterne, hvilket kan være afgørende, for at løsningerne bliver efterspurgt.
• … power-to-X kan være et område, hvor Danmark har gode forudsætninger for at bidrage gennem forskning og innovation, om end det endnu ikke er en decideret eksportstyrke. Det kan være en efterspørgselsmæssig udfordring, at det danske forbrug af brint er relativt lille, da det mest er raffinaderierne, som anvender brint. Regeringen har i 2023 afholdt et udbud af 1,25 mia. kr. til støtte af produktion af grøn brint, men der er ikke planer om flere udbud. I stedet skal et brintrør til Tyskland gøre det muligt at opnå efterspørgsel på brint fra udlandet, men det er usikkert, om investorerne vil påtage sig de risici, der kræves af staten for at medfinansiere infrastrukturen. En anden kilde til efterspørgsel kan på sigt opstå, hvis regeringen følger Klimarådets anbefaling om at fastlægge et klimamål for den internationale transport, hvor brintbaserede brændstoffer kan spille en rolle.

Hvordan sikres den nødvendige læring af forsknings- og innovationspolitikken?

• … kræver … arbejde med at udvikle systematiske metoder til at opsamle erfaring og læring om effekterne af indsatserne, som kan bruges til at justere de strategiske prioriteringer og implementeringen. Dette pointeres også af Europa-Kommissionen og OECD. Det kan samtidig være en udfordring at være tilstrækkeligt fremadskuende og ikke kun basere sig på evaluering af historiske opgørelser...

Find Klimarådets diskussionsoplæg "Forskning og innovation målrettet klimaomstillingen" fra 18. september 2024 her.

Se evt. også Dakofas nyhed om Klimrådets analyse "Danmarks Klimamål i 2050" fra 14. august 2024 her.