Hvor langt er vi fra et cirkulært system for håndtering af plast?
I inspirationsoplægget lagde Anne Dorthe Josiassen fra Clean Cluster vægt på, at der er en udfordring med at etablere systemiske løsninger for håndterng af plast. Vi er langt og partnerskaber kan være med til at definere system-samarbejderne, så man fremover kan få gode kvaliteter i tilstrækkelige mængder til en given anvendelse. Det inkluderer også, at plast i fremtiden bliver produceret fra biokilder og carbon capture. Mekanisk sortering af plastaffald er en veludviklet teknologi, men den kan ikke stå alene, så der er behov for alternativer. Kemisk genanvendelse er en mulighed, hvor Danmark er godt med i teknologiudviklingen, så vi har mulighed for at blive first mover på dette område.
Herefter fulgte korte præsentationer af tre projekter, der har fået støtte fra MUDP og Innovationsfonden.
I Udvikling af plastemballager i en cirkulær økonomi: Rette kvalitet til rette anvendelse arbejdes der med husstandsindsamlet polyethylen (PE). Sofie Kastbjerg, Teknologisk Institut, fortalte, at for meget plastaffald genanvendes i en lavere kvalitet. Et eksempel er at bruge fødevareemballager til flasker til vaskemiddel, fordi man så er sikker på, at der ikke er uønskede kemikalier, der kan migrere over i produktet. Projektet undersøger hvordan man kan bevare den oprindelige plastkvalitet i oparbejdningen ved at reducere mængden af uønskede stoffer, så den har flere anvendelsesmuligheder. Projektet kører frem til 2023.
Intelligent kamerateknologi til sortering af plast fokuserer på, hvordan man kan få det mekanisk oprensede materiale mere rent. Mogens Hinge, Aarhus Universitet, fortæller at formålet er at udvikle en maskine, der ved hjælp af forskellige kameraer kan sortere plast efter dets særlige egenskaber. Kamerateknologi kan se hvilke materialer der er tilsat plasten, som fx kalk, ligesom man kan detektere uønskede materialer som blyholdige pigmenter og bromerede flammehæmmere. Ved at kunne analysere plastaffaldet og kende dets egenskaber, vil det være lettere at genanvende den.
Cirkulær industriplast (CIP) er et fyrtårnsprojekt med mål om at øge genanvendelsen af dansk industriplast med minimum 20 pct. i 2025. Industrielle plastprodukter, som en Danfoss termostat, er et komplekst produkt, der er designet til holdbarhed og ikke til genanvendelse. Per Sigaard Christensen, Teknologisk Institut, fortæller, at projektet skal finde håndgribelige løsninger på hvordan sådanne produkter kan genanvendes til nye tilsvarende produkter eller i andre plastprodukter af samme kvalitet eller genanvendes kemisk.
I paneldebatten var der forslag om at begrænse antallet af plasttyper til brug for emballage til 2-3, da det vil kunne dække behovet og gøre det lettere at forbedre kvaliteten i genanvendelsen. Det nye producentansvar kan måske hjælpe i den retning og det samme kan en designguideline, der udarbejdes af sektorsamarbejdet. Nye kommunale ordninger for plast har også vist borgerne, hvor meget plastemballage der er. Ting kan lade sig gøre, selvom det kan se svært ud nu – i Frankrig har de eksempelvis stillet krav om, at frugt og grønt ikke må emballeres. Hvis der skal stilles krav om, at fødevare PET bliver genanvendt, så skal markedet også være der, dvs. der skal være nogen, der er villige til at betale for en oparbejdningsproces. Endelig blev det foreslået at lære af erfaringerne med producentansvar fra andre lande, hvor de har eksisteret i flere år, fx i Sverige og Tyskland.
