Hvad indeholder Danmarks første madspildsstrategi?

Den nationale madspildsstrategi 2024-2027 er inddelt i fire arbejdsspor med 15 initiativer. Der er fokus på 1) aktørinddragelse og regelforenkling, 2) viden om virkemidler, effekt og reduktionspotentialer, 3) oplysning og adgang til værktøjer og 4) internationalt engagement.

I Danmark smider vi næsten 900.000 ton spiseligt mad ud hvert år, viser de nye tal fra Miljøstyrelsen. Fødevareministeren tager med den første danske strategi, der alene er målrettet bekæmpelsen af madspild, et nyt skridt mod at nedbringe de store mængder madspild.

Strategien indeholder i alt 15 initiativer inddelt i fire arbejdsspor:

Arbejdsspor A: Aktørinddragelse og fokus på regelforenkling

  • Tænketanken om forebyggelse af Madspild og Fødevaretab - ONE\THIRD – videreføres
  • Innovationskonference
  • Arbejdsgruppe om regulatoriske barrierer for reduktion af madspild

Arbejdsspor B: Mere viden om virkemidler, effekt og reduktionspotentialer

  • Danmark mod Madspild – frivillig aftale for fødevarevirksomheder
  • Forskning: Analyse af de miljømæssige og økonomiske konsekvenser ved konkrete virkemidler for reduktion af madspild
  • Gennemgang af historiske data og evt. fastsættelse af delmål for reduktion af madspild
  • Offentlige køkkener mod madspild
  • Grønt udviklings- og demonstrationsprogram

Arbejdsspor C: Oplysning og adgang til værktøjer

  • Oplysnings- og adfærdskampagne om madspild
  • Adgang til viden og værktøjer
  • Støtte til madspildsorganisationers transportudgifter
  • National madspildsdag

Arbejdsspor D: Internationalt engagement

  • Koalitionen Champions 12.3 (knyttet op på FNs verdensmål 12.3 om madaffald)
  • Strategisk sektorsamearbejde
  • Nabotjek i EU af fødevarelovgivning

Find "National madspildsstrategi 2024-2027" fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 27. marts 2024 her.

Relaterede nyheder