Hvad gør vi med problematiske stoffer i den cirkulære økonomi?

I efteråret 2018 gennemførte Europa-Kommissionen en høring vedrørende Kommissionens meddelelse om grænsefladerne mellem kemi-, produkt- og affaldslovgivning. Meddelelsen, der blev udarbejdet som en del af den europæiske cirkulære handlingsplan, blev præsenteret i begyndelsen af 2018, med den hensigt dels:

• at fremme genanvendelsen samt at øge brugen af sekundære råvarer ved at begrænse unødige hindringer samt at facilitere den grænseoverskridende handel med sekundære råvarer, således at de let kan handles i EU samt dels,
• at substituere ”problematiske stoffer” og, hvor det er muligt, at reducere mængderne samt øge sporbarheden af disse

Resultaterne fra efterårets høring er nu samlet i en rapport, der netop er blevet offentliggjort. Generelt bakkede respondenterne op om, at lande som bl.a. Danmark, Norge og Sverige tilbage i 2015 pressede på for at få sat fokus på netop de problematiske stoffer, idet de anses for at skabe reelle barrierer for både genbrug og genanvendelse. Ifølge høringen blev det af respondenterne imidlertid også først og fremmest pointeret, at der er behov for en klar definition af betegnelsen ”problematiske stoffer”, så man kan opnå en fælles forståelse af begrebet, når man fremover skal arbejde videre.

Sektor-specifik tilgang til sporbarhed efterlyses
Det blev også understreget, at et lovpligtigt system for sporing af ”problematiske stoffer” forventes at kunne være med til at fremme af den cirkulære økonomi – særligt idet et sådant vil kunne give affaldssektoren mulighed for at identificere relevante stoffer i affaldsstrømmen. Aktørerne var generelt optaget af, at fremtidigt system ikke blot var frivilligt, men visse aktører pointerede også, at man bør undgå eventuelle overlap med allerede eksisterende krav og praksiser, hvis et sporingssytem skal implementeres i Unionen. Hertil blev det imidlertid også pointeret, at et egentligt system vil kunne blive svært at implementere i praksis samt, at det formentlig vil blive uanvendeligt i eksempelvis blandede affaldsstrømme.

Aktørerne efterspurgte generelt en sektor-specifik tilgang til udviklingen af et kommende sporingssystem, som dermed ville kunne tage højde for særlige forhold inden for de enkelte værdikæder.

Stort ønske om, at der arbejdes videre med end-of-waste kriterier
Mere arbejde i forhold til end-of-waste kriterier for udvalgte affaldsstrømme, idet aktørerne generelt oplever det som et problem, at de enkelte medlemsstater stiller varierende krav. Selvom aktørerne også påpegede, at visse stoffer allerede er reguleret under eksisterende lovgivninger som eksempelvis PoP og RoHS, anser mange det fortsat for vigtigt, at der udvikles flere fælles end-of-waste kriterier. I den forbindelse blev særligt plast påpeget som en kommende mulig fokusfraktion.

Mere end 460 europæiske aktører bidrog med input til høringen. 43% af respondenterne var industri- og handelsorganisationer mens 26% var fra virksomheder.

Du kan læse hele sammendraget fra høringen i rapporten ”Summary Report of the Public Consultation conducted by the European Commission based on the main issues identified in the Commission's Communication on the interface between chemical, product and waste legislation (COM(2018) 32 final)”.